Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Træk af det religiøse og sædelige Liv - Katakomberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trcek af det religiøse og sædelige Liv. 193
opkoges nu Folk i Kirken, som dyrkede Astrologi eller tjente deres Brød ved at
sælge Røgelse til de hedenske Templer, som arbeidede i selve Templerne eller endog
udhuggede eller støbte Gudebilleder· Ja, Tertullian klager over, at Forfærdigere
af Afgudsbilleder blev valgte ind i den geistlige Stand. Paa saadannes uværdige
Undskyldninger svarer han: ,,En siger: Jeg forfærdiger kun, jeg tilbederikke.
Som om der var nogen anden Grund, der forbød ham at tilbede, end den, ifølge
hvilken han heller ikke burde forfærdige. Du, som forfærdiger Afgudsbilleder til
Tilbedelse, er sikkert selv en Tilbeder af Afgudsbilleder. Du dyrker dem ikke med
en eller anden værdiløs Røgelse, men med din egen Kløgt; ikke med et Dyrs Liv,
men med din egen Eksistens. For den udgyder du din Sved som et Offer, for
dem brænder du dit Snilles Fakkel.« —- ,,Selv om Afgudsdyrkelsens Handling be-
gaaes af andre, gjør det ingen Forskjel, dersom jeg er Midlet dertil. J intet Til-
fælde bør jeg være nødvendig for en Anden, naar han gjør Noget, som er mig
forbudt.« — Den Maade, hvorpaa Handel dreves, krævede ogsaa Jrettesættelse·
,,Den, som sælger eller kjøber,« siger Clemens, ,,bør ikke nævne to Priser, men
meddele den fastsatte Pris og holde sig til Sandheden: Faar han ikke den Pris,
saa faar han Sandheden og er rig i Redelighedens Besiddelse. Men fremfor alt,«
fortsætter han, ,,undgaa Sværgen med Hensyn til, hvad der sælges, og lad Sværgen
for andre Tings Skyld være langt fra Eder.«
Den kristelige Gavmildhed, der skal og bør være en Ytring af den sande
Kjærlighed til Gud og Næsten, begyndte i denne Tid at udarte, idet den fremkaldte
en Gjerningshellighed, der truede med at ødelægge Livet. Haand i Haand
med denne gik ofte den for vidt drevne Afholdenhed· Man fornægtede
det sa nd e menneskelig e. Misbrugen af Gaverne fremkaldte en anden Yderlighed;
man var utidig stræng i Ashold med Hensyn til Mad og Drikke, prisede den ugiste
Stand i Modsætning til Ægteskabet og lod sine Opgaver som Mennesker og Bor-
gere i Staten ligge, medens man trak sig tilbage fra Verden i Ensomhed og Grub-
leri, gav bort sin Eiendom og levedeifrivillig Fattigdom. Ved dette Liv troede de, at
en særegen Hellighed kunde opnaaes, medens man ikke havde Ore for, at den sande Hel-
lighed og Retfærdighed netop kunde tabes ved en slig ensidig og skjæv Kristendom.
Den apostoliske Tids berettigede Forventning af Herrens Gjenkomst
udartede ogsaa ofte til sygelige Drømmerier om et tusindaarigt Rige som nær fore-
staaende, hvilken Anskuelse ledede til en skadelig Ørkesløshed Kirkens Mænd havde
dog Øie for disse Synder og Skjævheder og mødte dem med Tugt. De groveste
som Mord, Hor, Fornægtelse under Forfølgelse og Vranglære blev straffede med Ude-
lukkelse af Menigheden. Naar saadanne angrede og atter ønskede Optagelse, gjorde
Montanisterne gjældende, at de for bestandig burde være udelukkede, medens
andre var mildere i sin Dom, som allerede omtalt i Stykket osn Cyprian. - Først
maatte den Angrende i Bodsdragt et Aarstid staa ved Kirkedøren og anraabe om
Barmhjertighed » Saa fik han Lov til nederst i Kirken at høre paa Prædikenen,
derefter knælende at deltage i Kirkebønnen, hvori ogsaa de Faldne var erindrede,
derpaa Adgang til staaende at overvære Nadveren, indtil de endelig blev optagne i
Menigheden igjen og ved Haandspaalæggelse fik Afløsning fra sine Synder og
modtog Broderkysset. Bodstiden var af forskjellig Varighed alt efter den begangne
Synds Grovhed og Vedkommendes Forhold; ofte varede den i mange Aar og kunde
alene forkortes, naar virkelig Dødsfare truede.
Katakomverne
3 NTJ ed dette Navn har man betegnet de underjordiske kristelige Begravelses-
- pladse· De findes paa forskjellige Steder, men især iNcerheden af Rom.
» Omegnen er af vulkansk Oprindelse; Grunden bestaar for det meste af
. den saakaldte Tuf (tut’a granulare). Denne Stenart er saavidt løs, at
der uden synderlig Vanskelighed kan graves Gange i den, men tillige saapas haard,
Jnustrcret Kirkehjstorie· 13
«-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
