Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Frankernes Omvendelse - Den gammelbritiske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankernes Omvendelse. 25 3
denne snart efter døde, skjeldte han hende ud og sagde: »Var han ikke bleven døbt,
saa vilde han have levet endnu-« Siden tillod Kongen dog ogsaa, at den anden
Søn blev døbt, og han vokste op.
Da Chlodevig førte en Krig med Alemanerne ved øvre Rhin, kom det til
et Slag ved Ztilpich ikke langt fra Bonn. Kampen rasede længe, og Frankerne
begyndte at vige, medens Alemanerne jublede as Seiersglæde. Da raabte Ch l o d evig
af Angst: »0esus Kristus, som Chlotilde kalder den levende Guds Søn, du,
som forbarmer dig over de Ulykkelige og fkaffer dem Seier, der ftoler paa dig, jeg
raaber til dig om Hjælp i min store Nød Hvis du giver mig Seier, og jeg mærker
den Magt hos dig, som Chlotilde og de andre Kristne fortæller om, saa vil jeg
tro paa dig og lade mig døde i dit Navn; —- thi jeg har raabt til mine Guder,
men jeg ser, at de ikke vil staa mig bi. Dig paakalder jeg nu, og til dig vil jeg
sætte min Lid sorat jeg kan seire over mine Fiender.« Saa svang han Stridsoksen og
kastede sig paany ind i Kampen. Opflammede ved Kongens Tapperhed trængte
hans Mænd vældig frem, og Alemanernes Konge faldt. Da bød Chlodevig, at
Striden skulde standses, og de fleste af Alemanerne hyldede ham paa Slagmarken.
Da Chlod evig kom hjem, besluttede han at blive en Kristen og lade sig døbe·
Hans Hustru blev overordentlig glad og lod straks Biskop Remigius af R heims
komme for at give Kongen Veiledning iKriftendommen; og der fortælles mærkværdige
Træk af denne Undervisning Da Biskopen fortalte sin Lærling vor Frelsers Lidel-
seshistorie, blev Chlodevig harm og sagde: »Havde jeg blot været der med
mine Franker, jeg skulde have holdt Jøderne i Ave!« Remigius bad
· ham at overtale sit Folk til at tage den kristne Tro. Da vendte han sig til de
hedenfke Franker, som udgjorde Kjærnen af hans Hær, og sagde: ,,Vil J med mig
tjene den Gud, som gav os Seier ved Zülpich?« Og de raabte glade: ,,Ja, det
vil vi; thi han er en stærk og vældig Gud!« Saa fulgte de fin Konge til Kirken
iRheims. Der blev de modtagne med stor Pragt og Herlighed. Da Biskop
Remigius døbte Kongen, sagde han: ,,Bøi dit Hoved og tilbed, hvad du tid-
ligere hærjede med Jld, og brænd, hvad du før tilbad·« Det fortælles, at 3000
Franker modtog den hellige Daab sammen med Chlodevig. Da de fleste andre
tyske Folk bekjendte sig til den arianske Lære, men Chlodevig og hans Dron-
ning havde den niccenske Tro, glædede Paven sig og gav ham Titelenx »Den aller-
kristeligste Konge.«
Chlodevig havde nu rigtignok faaet Daaben og erfaret og bekjendt den kristne
Guds Magt, men det gamle Menneske var dermed ikke knækket, end sige dødt og be-
gravet. Hans vilde hedenfke Sind var ikke veget fra ham; han havde mere forandret
Navn end Hjerte og øvede desværre som Kristi Bekjender den samme Troløshed
og det samme Forræderi mod Beslægtede og Forbundsfæller som tidligere. Han var
fremdeles fuld af Løgn og Bedrag, Erobringssyge og Voldsgjerninger. Dog hin-
drede dette ikke, at han efter Evne og paasin Vis kraftig søgte at fremme Kristi
Kirkes Udbredelse baade blandt Frankerne og de andre Folkeslag, han havde beseiret
og gjort sig til Herre over. Under Skin af at stride for den rene Lære kjæmpede
han ·mod de arianfke Veftgoter; det passede sig ikke, mente han, at disse Kjættere
var i Besiddelse af et saa smukt Land, som den Del afGallienvar, hvor de boede.
Men gammrlbritiske Kirke
sze britiske Øer var oprindelig beboet af et iberisk Folk, men allerede
; ; paa Julius Ccefars Tid var Kelterne Herrer i Landet. De troede
NAL paa flere Guder, som de dyrkede ved Ofringer; deres Prefter hedte Druide r.
ah Kristendommen vandt tidlig Indgang i Britanien; allerede Tertul-
lian i det andet Aarhundrede taler om, at Evangelier havde faaet Fodfæste der.
Maaske har romerske Soldater og britifke Krigsfanger bragt det glade Budskab saa
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
