Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den reformerte Kirke - Sværmere og Vranglærere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 Reformationstiden.
sluttede sig i adskilligt til de to sidstnævnte Sværmere. Sebaftian Frank
(s 1543) ofte rigelig for sin Mystik af Eckharts og Taulers Skrifter, fordrede
ubetinget Religionsfrihed og forsvarede Gjendpberne mod Theologernes Utaalsomhed
Den gjendoberfke Retning, der overalt fulgte Reformationen i Hælene, men som led
et saa grufuldt Nederlag, da deres Rige i Munster blev ødelagt, fremgik senere
lutret af Ilden. Menno Simons (s 1561) arbeidede ivrig for at samle,
forene og omordne den, og det lykkedes ham i en mærkelig Grad. Han gav
Gjendoberne et bestemt Lærebegreb, der sluttede sig til den reformerte Kirkes og
kun adskilte sig i Forkastelsen af Barnedaaben og i en ubetinget Aandeliggjørelse af
Kirkens Begreb som en Menighed af lutter Hellige. Desuden forbod han Krigs-
og Statstjeneste, samt Aflæggelse af Ed, indførte Fodvaskningen ved Siden af Daab
og Nadvere og hævdede ved stræng Kirketugt en simpel Leveois og alvorlig Sædelighed.
Mennoniternes stille, fromme Sind
skaffede dem snart Religionsfrihed i
Holland og senere ogsaa iTyfkland
og England. De gamle Angreb
paa Treenighedslæren blev fornyede
af de tyske Anabaptister. Den mest
bekjendte var Rektor Johan Denck
i Niirnberg (f 1528). Han for-
kastede det ydre Ord og Barnedaa-
ben samt Kirkens Opfatning angaa-
ende en treenig Gud og lærte alle
Tings Gjenoprettelse (Apokata—
Stasjs), men tilbagekaldte kort før
sin Død Presten Ludvig Hetzer
var i Begyndelsen Zwinglis begei-
strede Tilhænger og Medarbeider.
Senere sluttede han sig til Denck
og Gjendoberne og udbredte i Sange
og Skrifter sine monarchianske An-
skuelser om Treenigheden. Han blev
halshuggeti Kostnitz for usædeligt
Forhold Aar 1529. En anden be-
kjendt Modstander af Treenigheden
var den allerede omtalte Michael
Servede, der blev brændt i Genf
1553· Ogsaa han nærede paa dette
Punkt monarchianske Anskuelser, nægtede Arvesynden, beftred Retfærdiggjørelsen af
Troen, misbilligede Barnedaaben og havde en aandelig Opfatning af Nadveren samt
chiliaftiske Forventninger· Der kunde nævnes en lang Række Mænd med beslægtede
Anskuelser. De kaldtes dels Antitrinitarier, fordi de var Modstandere af Kirkens
Opfatning af Treenigheden, dels Unitarier som Tilhængere af Troen paa en Gud.
De fik et uddannet Lærebegreb ved Jtalieneren Lælius Socinus (s 1562) ·og
hans Broderson Faustus Soeinus (s 1694). De forkastede Læren om Treenig-
heden og sagde, at Gud var kun en Person. De paastod, at Jesus bare var et
Menneske, men uden Fader, samt at han paa underfuld Maade var benaadet af
Gud. Til Løn for sit hellige Levnet blev han optagen i Himlen og ophøiet til
Guddom. Her var han Midler mellem Gud og Menneskeslægten, idet han bragte
Kundskab om Gud og Naade fra ham til den i Synd faldne Verden; som Konge
regjerer han over alle, som hører ham til. Den Helligaand er kun en Kraft fra
Gud, Synden er en nedarvet Tilbøielighed, men uden Skyld, Sakramenterne bare
ældgamle, smukke Skikke. Den socinianske Fortolkning af det nye Testamente er
efter en indskrænket Forstands Forudsætninger og deres Sædelære mere borgerlig end
religiøs. Socinianerne er Forjængere for den-senere Rationalisme.
Menno SimonS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
