Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolorit end Israelitternes. Den vikle, banale Lystighed, der kommer
til Udtryk i Filisternes Paaberaabelse af deres Gud Dagon, danner
en grel Modsætning til Israelitternes fromme andagtsfulde
Henvendelser til Jehova.
Orkesteret er hos Håndel langtfra i den Grad Handlingens
Bærer, som det er det hos vore moderne Komponister. I
Almindelighed bruges Orkesteret alene til at akkompagnere. Kun hvor
Sangstemmerne, d. v. s. Koret, ikke strækker til, griber
Instrumenterne selvstændigere ind. Hermed skal ikke være sagt, at Handel
var ubekendt med de malende Orkestervirkninger; imod dette taler
bl. a. hans Orkesterbehandling i „Israel", men det var og blev hos
Handel Sangstemmerne og Vokalkompositionen, der gik i
Spidsen. Hans line, gennemsigtige Korvirkninger taaler kun et
forholdsvis diskret Orkesterakkompagnement.
Historisk set ere derfor en Del af de nyere saakaldte „Forbedringer" af
Handel’s Instrumentationer uforsvarlige. Til denne Art Forbedringer hører forst
og fremmest Joh. Ad. Hiller’s Bearbejdelse af „Messias"; men ogsaa Mozart
forsynder sig i sine berømte Handelbearbejdelser paa mange Punkter imod
Originalerne ; hans Bearbejdelser ere geniale, men de ere ikke i bogstavelig Forstand
„Handel’ske". En hel anden Sag er det selvfølgelig med de Bearbejdelser, der
ere opstaaede i vor historisk mere oplyste Tidsalder. Hvor Bearbejderen,
saa-ledes som f. Eks. Chrysander eller Robert Franz, er en historisk dannet
Musiker, der forstaar, hvor der tør gribes ind, og hvad der tør røres ved uden at
Komponistens Hensigter modarbejdes, dér maa Bearbejdelsen selvfølgelig ikke alene
forsvares men ogsaa ubetinget godkendes. Sandsynligvis tager Handel’s
Orkesterledsagelse sig ogsaa paa Papiret en Del fattigere ud, end den har været det,
naar han selv anførte sin Musik. Der er f. Eks. ingen Tvivl om, at han har
føjet adskilligt til i de Orgelimprovisationer, hvormed han vitterlig selv greb ind
i Handlingen „Hvor der i Handel’s Partitur staar „Orgel laut“,“ skriver
Thi-baut1), »har man sikkert hørt en saadan Vælde af Toner, at tusinde Violiner,
Fløjter og Harper ikke kunde forslaa derimod." Hvor Orgelstemmen overhovedet
findes noteret i Partituren, er den kun nedskrevet som en enkelt Basstemme med
vedskrevne Tal. Organisten havde ved Opførelsen oprindelig kun denne Basstemme
og Tallene at rette sig efter og maatte derfor nødvendigvis baade være en øvet
Generalbasspiller og en Generalbasspiller med Smag og Forstand. Det attende
Aar-hundrede var i denne Retning vidt forud for det nittende, der er vant til at have
ethvert Akkompagnement nedskrevet nøjagtigt, som det skal spilles.
Generalbassen gav Organisten rig Anledning til at øve sin Fantasi; den skulde ikke
afspilles i tørre Akkorder, men udvikles kunstnerisk; en kyndig Musiker kunde
med sit Generalbasspil bidrage uhyre meget til Værkets Forskønnelse.
En ganske ejendommelig Stilling blandt Handel’s Oratorier
indtager som bekendt „Messias". Det kan ikke kaldes et historisk
’) „Uber Reinheit der Tonkunst".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
