Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indholdsløst. Den tidligere noget farlige Konkurrence fra fransk Side er nu forbi.
.... Derfor op, I tyske Komponister!.... nu kunne ri vente, at ogsaa vore
Anstrengelser ville blive belønnede med et godt Resultat..“ Men hertil knyttes saa
nogle „Bemærkninger, der kunne komme unge Komponister til gode", og deri
tager Spohr bestemt Afstand fra den Weberske Retning.....„Føler man Talent
til at opfinde Folkemelodier, kan man ogsaa ved at blande dem ind virke paa
Mængden og maaske faa den Glæde at høre sig selv paa Parader og Markeder
og at leve længe i Lirekasserne. Musikens Værdighed maa rigtignok
nødvendigvis lide derunder. Thi saa god en Folkesang i og for sig kan være, saa passer
den dog ikke til den forædlede Musik i vore Theatre, fra hvilke Ølhussange lige
saa godt bør være udelukkede som Ølhussprog og Ølhusspøg." Af Italienerne kan
de tyske Komponister imidlertid intet lære, „deres sødlige Melodier og
Slrube-kunster" kan de ikke opfinde; Opraabet konkluderer da derhen: „Lad os altsaa
blive ved det gamle*. „Et andet Spørgsmaal er det derimod, om vi Tyskere ikke
en Gang skulde hæve Operaen som Kunstværk til større Enhed derved, at vi
forvandlede Dialog til Recitativ..“
En velmenende og brav Kunstnersjæl taler ud af Stil og Indhold i dette
„Opraab". Men hvor filisteragtig og snæversynet en Aand! Og hvilket
Fejlsyn at dekretere den ny-italienske og franske Operas Undergang paa dette
Tidspunkt, da den beherskede og fremdeles Aar igennem skulde vedblive at
beherske ogsaa de tyske Scener!
Manifestet stampede ingen Komponister frem. En vægtigere
Støtte ydede Spohr den tyske Opera i sit samtidige sceniske Værk
Jessonda, der viste sig at være hans bedste og mest livskraftige.
Denne Opera var fransk, forsaavidt som Stoffet var hentet fra et
Parisisk Boulevarddrama1), men den var romantisk, forsaavidt som
dette Stof havde hjemme i et romantisk Indien, og Spohr havde da
forsøgt paa Romantikernes Vis at give sin Musik et exotisk Præg.
Jessonda var endvidere ny-italiensk, forsaavidt som „sødlige Melodier
og Strubekunster" ingenlunde var forvist fra Partiturets Blade, og
den var endelig tysk, forsaavidt som hele Værket var behandlet med
tung, grundig Alvor, med ærlig Hengivelse og med ægte
Musiker-Dygtighed. Men noget virkeligt, fastsluttet dramatisk Værk blev Jessonda
alligevel ikke — hverken Karakteristik eller Fantasi straaler os imøde
fra Partituret — og end mindre en frugtbar Nydannelse paa Operaens
Omraade til trods for de omtalte Recitativer, der vel nærmest er
tænkt som en Formidling mellem det tyske Sangspil og den franske
store Opera. Jessonda „har et noget dilettantisk Præg, ikke
Musiken i og for sig, thi den gør overalt sin Mester Ære, men i den
dramatiske Formning" (Spitta). Operaen er et ædlere, lødigere
Musikværk end Rossinis Operaer, men den betegner ikke et absolut
*) Jfr. Spitta: Zur Musik, p. 235 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
