Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fangede Kjøbenhavnernes Interesse. Men allerede 1751 stiftedes et
nyt Selskab, der gav sine Koncerter i Baadhusstræde1) hver Onsdag
Aften — Scheibe spillede her en Hovedrolle — og 1767 begyndte
det nye musikalske Selskab at give Koncerter i Bryggernes Laugshus.
„Det var Bourgeoisiets, den store dannede Middelstands Koncerter
. . . de koncerterende Musici var næsten udelukkende Dilettanter".
Et af Æresmedlemmerne var Johannes Ewald, hvis „søde Pen“
skrev Kantater, der i Selskabet opførtes med Scheibes „stærke
Toner"2). Ganske vist drejede det sig her om private
Musikforeninger, hvis Opførelser vel nok bar Præg af, at Dilettantismen havde
Raaderum. men Lederne var de bedste af Byens Musikere og
Selskaberne veg ikke tilbage for Opførelser af Oratorier som Händeis
Älexunderfest og Grauns Der Tod Jesu. Musikalske Kjøbenhavnere
kurede da faa deres Musiktrang tilfredsstillet fuldtud, men at de ikke
alle mødte til Koncerterne af kunstneriske Grunde, fremgaar af
Theaterhistoriens Beretning om, hvorledes den galante Skuespiller
Preisler holdt Stævnemøder med en af sine Tilbedte ved
„Laugs-huskoncerterne", og af Dagbladenes Klager over den „livlige Passiaren"
under Musikopførelserne og deres Ønske om, at „de unge Herrer,
som kommer i Koncertet alleneste for at drive Spøg med hinanden,
vilde vælge et andet Sted til deres Sammenkomst".
Det faldt derfor ganske naturligt, at Det kgl. danske Akademi,
der fra 1778 danner en Fortsættelse af Laugskoncerterne, og som
blomstrede særlig smukt, efter at Konkurrenten,
Raadhusstræde-Kon-certerne, var ophørt (1773), i sine Love udtrykkelig udtaler, at naar
der udføres „noget mere kunstigt, saasom en Aria, Solo, Trio
Klaverkoncert, bør alle være stille, og ingen lydelig høj Samtale ske,
langt mindre anden uanstændig Bulder eller Larm foraarsages!" —
Det kgl. danske Akademi blev nu Hovedkilden for det
Kjøbenhavn-ske Borgerpublikums Musiknydelser; Aristokratiet havde kort
forinden faaet sine egne fine Koncerter i Postgaarden paa Store
Køb-magergade. Disse Koncerter, hvortil Priserne var anseelige,
udmærkede sig ved de bedste Programmer og derved, at Sangerinder
*) JfY. nærmere C. V. Ravn (Musikforeningens Historie I. Hel) om dette og de
følgende Selskabers Historie og Virksomhed.
21 I Ewalds Skrifter (1814) finder vi forøvrig Kantater til Brug for begge
Selskaber og de fleste endog for „det saakaldede Raadhusstrædets
Musikalske Selskab" — i en Kantate fra 1770 er „den Talende en Sangerinde, som
Concerten holdt imod en betydelig aarlig Løn" (maaske Jfr. Teresa Torri).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
