Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af eu herlig Stemme, en Sopran af ualmindelig Højde og Klangfylde, og som var
en fuldkommen Koloratursangerinde, men ganske uden dramatisk Anlæg —
alt-saa en Sangerinde, der just sad inde med, hvad det nye Repertoire forlangte, idet
man jo nu ikke længere som i Sangspillets Dage kunde (og maatte) nøjes med
Skuespillere med nogen Syngestemme. — 1820 opførtes Tancredo*) og slog
allerede Rossini-Sejren fast, men ganske anderledes Begejstring vakte Barberen i
Sevilla (1822) med Jfr. Zrza som Rosina, Cetti som Barberen og Frydendahl som
DonBartholo, medensS&atfe« (gazza
ladra) blev udpebet (1824), og Pigen
fra Søen, et Par Aar efter, havde
samme Skæbne.
Der havde nemlig ogsaa
her dannet sig et Modparti
mod Dyrkelsen af Rossinis
Koloraturopera. Sejre kunde
dette Parti vel foreløbig ikke
(bl. a. fordi „Hoffet var
aldeles paa Sibonis Parti der
uafladeligt ved festlige
Lejligheder kun opførte Rossinis
Operaer), men det havde en
stor Styrke deri, at det
hævdede det Nationales Ret og
pegede paa Faren for den
danske Musik. I sin Kamp
havde det derhos et Navn at
kæmpe under, som saa at sige
hele vor Musikverden saa op til: Weyses. Al ægte, sund og kunstfuld
Musik betegnedes af de mere ærlige og alvorlige Musikvenner som
„Musik paa Weyses Maner", medens Italienermaneren, og den snart
efter opdukkende Meyerbeer- og Auber-Maner, betragtedes som
skadeligt, smagsfordærvende Humbug. — Midt mellem Partierne
staar den kloge og kølige J. L.Heiberg, der mener, at Rossini har gjort
saadan furore rundt om i Evropa, at det vilde være urimeligt, om
Theaterbestyrelsen betragtede Publikum som Børn, for hvem visse
Adspredelser er utilladelige, og at Publikums Valg kunde vise sig
paa andre Maader end at udpibe det, som en stor Mængde
dannede Mennesker finder Behag i. Men paa den anden Side har han
klart Blik for, hvor forskabede den italienske Skole gør Sangerne,
*) J.L.Heiberg spotter over, at man her kalder Rossinis Opera med et Navn, der, ligesom
Semprififa, hverken er Latin, Italiensk eller Dansk.
Fig. 209. Siboni (i Vestalinden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
