Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Siste Tidsrum 1890—1904.
Jeg mærked noget som et Pust fra dig. Og har jeg gaaet blandt
Fjeldene, hvor Luften var ren, da var du der. Og nu jeg seiler
her paa Havet, nu mærker jeg dit Pust i den ukjendte Nat.%/;
Den vage og inderlige Religiøsitet, rettere sagt den
altomfattende Livsforstaaelse, som giver sig Udtryk i denne
Troes-bekjendelse, møder vi siden ofte i Digterens Bøger, — sikrest og
klarest udformet i hans siste Roman „Gunvor Kjeld". Og det
Udbrud, den vantro Læge fremmumler lige før sin Død, kunde godt
være kommet fra den troende Præst Johannes Kjeld : „Herre, jeg vil
kaste bort alle tomme Ord; hvad har mine selvskabte Lærdomme
givet mig? Hvor jeg har gaaet, har din Strenghed fulgt mig.
Aar har gaaet, og jeg har ventet paa den Lykke, der hører hvert
Menneske til. Men hvor jeg kom, naged noget mig. Her kan
ikke være Stedet, sagde jeg til mig selv, hvor Naaden skal falde
paa mig! — og heller ikke her! — Herre, nu er jeg kommet did,
at Havet sluger mig, ikke under Storm, men i et langsomt Stille.
Er da dette mit Livs Fylde?
Jeg kan ikke dø helt! Jeg kan ikke synke! Jeg føler i denne
Stund, at Havet er dybt, men at min Sjæl er dybere . . . Jeg
tror, den er uendelig".
„Ulf Ran" (1897) er heltigjennem Lyrik. En Sang i Prosa
med Toner fra mange Tider, fra Saga og gamle Kvad saavel
som fra de siste og moderneste Bøger. Tungtskridende og sterk
og sindig er denne Prosa — ofte dunkel og knudret som de
Mindeord, der fordum ristedes i Runer over en falden Kjæmpe.
... Vi ser Ulf Ran fra det Øieblik, han vaagner til Livets
Fest. Han folder sig ud i Ungdoms Mod og Kraft som et Barn
af Jord og Sjø og Sol. Vi følger ham gjennem Ungdomsaarenes
Venskabs- og Kjærlighedsoplevelser. Og paa den Reise til
Udlandets store Byer, som altid foretages af de unge Mænd i THOMAS
KRAGS Bøger.
Og vi følger ham tilbage til Hjemlandet, da han er blevet
mæt af den søde Vin og den bedske Bærme, som Verden havde
at byde. Men hjemme som ude — gjennem alle Omskiftelser
af Tid og Sted blir han den samme Uforanderlige, hvem Dagenes
„Ulf Ran".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
