Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omkalfatringer, som tiden og udviklingen har ført med sig, indtil de
endelig blev optegnede paa det lille stykke udflyttede Norge derude
i Atlanterhavet.
Der har ogsaa været en anden strid om denne ældste norrøne
literatur, som maa nævnes i denne forbindelse, inden der kan gjøres
noget forsøg paa at skildre, hvorledes udviklingen sandsynligvis
har gaaet for sig. Da man i nyromantikens dage begyndte at
sværme for den gamle «nordiske mythologi», saaledes som den
forelaa i den ældre og tildels i den yngre «Edda», da indbildte
man sig, at dette var noget helt og holdent originalt nordisk. Det
var vokset op af nordisk grund, og intet fremmed frø havde spiret
i denne jordbund. Det var vidundere af hjemmelavet poesi og
visdom; ingen udenlandsk tankestrømning havde øvet sin
indflydelse. Det var den nordiske «folkeaand», som her havde
nedlagt sine dybeste og originaleste tanker om gud, livet og verden;
og de var saa originale og storslagne, som de var, netop fordi de
helt og holdent var vokset paa hjemlig grund. Fremmed kultur
havde ikke forstyrret deres oprindelighed. Her oppe i den dybe
nordiske ensomhed havde de faaet lov til at gro frit og rigt, og
netop derfor var de saa storslagne. Men efter den triumferende
romantiks dage kom der en ny aand ind i den historiske og
literære opfatning; man hævdede med styrke, at den fremmede kultur
ikke var en fiende hverken af national eller literær udvikling; man
hævdede, at enhver glansperiode saavel i literatur som i almindelig
kultur beroede paa to faktorer: fremmed paavirkning og selvstændig
tilegnelsesevne. Havde ikke den græske kultur modtaget sine
impulser fra Asien og Ægypten? Havde ikke romerne gaaet i skole
hos grækerne? Havde ikke renaissancens store kulturfornyelse havt
sine forudsætninger i det gjenvakte kjendskab til oldtiden o. s. v.,
o. s. v. ? Anderledes var det ikke heroppe i Norden heller. Man
havde deklameret om de lange norsk-islandske vinteraftener som
hovedaarsag til den vækst, literaturen tog heroppe. «Som om der
ikke var andre steder i verden, hvor der var lange vinteraftener, og
hvor der dog ikke havde udviklet sig nogen literatur,» husker jeg
engang, Ernst Sars bemærkede. Nei, det var nok netop
forbindelsen med udenverdenen, som var med om at skabe det literære
liv, paa samme tid som det var de eiendommelige samfundsforhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
