42 (Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norske skalde - Eyvind skaldaspillir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vers, der i den grad bragte Harald i harnisk, at han besluttede at
lade skalden dræbe. Men det kom til en forsoning. Eyvind kvad
et kvad til Harald’s ære; han blev kongens hirdskald; men
modsætningen mellem Haakon’s tid og Erikssønnernes regimente gjorde
den gamle skald bitter, og han lod atter sin bitterhed komme tilorde
i nogle skarpe vers, hvori han beskyldte Erikssønnerne for gjerrighed.
Harald bebreidede ham dette og beskyldte ham for utroskab.
«Det sømmer sig ilde,» sagde Harald, «at vise mig utroskab, da
du dog tilforn har givet dig i min tjeneste.» Men da kvad Eyvind:

»En drot jeg haver aat
før dig, o gjæve konge;
mig, konge, aldren trykker;
jeg ønsker ei den tredje.
Dyre konge, tro jeg var,
leged aldrig med to skjolde.[1]
Nu jeg fylder kun din flok,
paa haand mig aldren falder.»

(Jacob Aalls oversættelse af Snorre.)

Kongen tilgav ham; men som bod maatte han udlevere en
kostelig jordfundet guldring, han eiede. «Derpaa fór Eyvind hjem,
og det er ikke omtalt, at han siden indfandt sig hos kongen.»
Efter Harald Graafeld’s død sluttede han sig til Haakon jarl, til hvis
pris han skrev et kvad. Han levede paa Thjotta, og hans søn var
den fra historien bekjendte Hárek af Thjotta. Eyvind skal have
levet i mindre gode kaar, og der fortælles, at han under et uaar
maatte sælge baade sine pile og en kostelig sølvspænde, han havde
faaet i skaldegave, for at skaffe føde til sig og sine folk. Han
antages afgaaet ved døden i slutningen af det tiende aarhundrede.

Hans mest berømte digt er Hákonarmál, digtet efter kong
Haakon den gode’s fald. Det handler om Haakon’s sidste kamp,
om hans død, og om, hvorledes han blev modtaget i Valhal. Dets
begyndelse er bekjendt nok:

«Gøndul ok Skøgul
sendi gautatýr
at kjósa óf konunga,

[1] Det betyder: jeg tjente ikke to herrer.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:05 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ilnolihi/1/0050.html

		Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I / 42 (1896) Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|