Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 329
men hun slog Shavlet om sin Hals
og fra den muntre Skare
vi smutted bort, og vilde gjerne spare
den hede Længselsvals.
Ak, Foraars-Maanen skued ned
vemodigt til vor Ensomhed,
som om vor Sorg den vidste;
og sagte hvisked Nattens Røst
om Troskab til det Sidste,
og end en Gang, fra nys-udsprnngne Kviste,
fløi Haabet til mit Bryst.»
Det gaar ham «bittert gjennem Brystet» ved tanken paa «den
lange Nød, som Hjertets Vaar har prøvet». Men tilslut laerer han
dog at glemme sit nag og tilgive. Og i «Høst-Betragtning» oprinder
der en trøst for ham af «Naturens klare Ro», den trøst nemlig, at
«Hver en Fryd maa trylles om
til et Savn, som Sjelen freder;
Mindet kun et Heid bereder,
som er Livets Eiendom.»
Derfor kan han nu «stille, glad» gjense de steder, hvor han
ofte har vandret omkring tidligere og beregnet sit livs forlis. Nu
favnes han kun af freden,
«mens en glandsfuld Eftersommer
snor paa Ny af fagre Blommer
Krandsen, der er splittet ad.»
Selv efterat han i 1845 havde indgaaet ægteskab med datteren
af en fransk emigrant, den i Flensburg fødte og som voksen dame
til Norge indvandrede JOSEPHINE ANGELIKA BIDOULAC, mindes han
sin Ungdomselskede. I «En Slæde-Fart» fører han sin hustru til et
af de steder, der har været vidne til hans sorg; men den svundne
.kummer rører sig nu kun formildet i hans hu;
«thi jeg kan mit Hoved hvile,
hvor et trofast Hjerte banker,
og min Sjel tør gjennemile
Skovens Dyb med Haabets Tanker.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
