Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 359
har øiensynlig klinget altfor patriotisk norske i hans øren. Udtryk
som «Tøs» og «Tøsebarn» har han fjernet som stødende; det
karakteristiske udtryk «den flydende Kjelder i Moderens Bryst» har han
afstumpet til «den flydende Rigdom» o. s. v, Det er altsaa ikke
nogen efter literære principer foretaget udgave, men en efter moderne
smagshensyn foretaget bearbeidelse. Den, som vil staa ansigt til
ansigt med CLAUS FRIMANN, maa gaa til originaludgaverne, ikke
til WELHAVENS udvalg. Hans fortjeneste som udgiver er den, at
han har søgt at redde den gamle folkesanger fra forglemmelse og
søgt at gjøre hans digtning tilgjængelig for samtidens almindelige
publikum.
Den strengt literaturhistoriske opfatning af literaturens værker
og forfattere var ikke særdeles udviklet hos WELHAVEN. Dog naar
han i sin smukke afhandling om PETTER DASS til at hævde, at «ingen
af dette Tidsrums poetiske Frembringelser kan taale en Bedømmelse,
der ei er sat i de oprindeligt givne Literatur-Forholdes Lys». Det er
den historiske betragtning — i modsætning til den rent æsthetiske
—, der her antydes. Saaledes betragtede vil imidlertid PETTER
DASS’S arbeider «ogsaa vise Egenskaber af uforanderligt Værd».
Efter hans opfatning er det i grunden bare det «uforanderlige Værd»
og ikke «de givne Literaturforholdes Lys», som har interesse. Hans
literaturbetragtning er gjennemgaaende æsthetisk, ikke historisk.
Dette aabenbarer sig klarest i hans bog «Om Ewald og de norske
Digtere». Særlig karakteristisk er her hans sammenstilling af EWALD’S
«Rolf Krake» og JOHAN NORDAHL BRUN’S «Zarine». Som det første
famlende forsøg paa at frembringe en nordisk tragedie har Rolf
Krake — trods alle sine mangler — det største krav paa
literatur-historikerens opmærksomhed. WELHAVEN fæster sig imidlertid
hovedsagelig ved manglerne og har mere tilovers for «Zarine». Han siger
meget betegnende: «Ewalds Tragedie er uden Stil, uden Habitus.
Bruns «Zarine» er i Stil»; og dette er for ham det afgjørende; men
fra literaturhistorisk synspunkt er det at se bort fra hovedsagen,
Hovedsagen er nemlig, at stilløsheden her er et brud med en
forældet stil, medens stilen kun er en tarvelig kopi af det forældede.
Frå EWALD’S mislykkede tragedieforsøg fører der forbindelseslinjer
fremover, fra BRUN’S ikke. WELHAVEN opfattede værkerne literært
og som isolerede værdier, ikke historisk og i sin sammenhæng. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
