- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
387

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andreas Munch.

«Sangerinden» er et yderst forskruet og absurd produkt. En
ung norsk læge gjør i Italien bekjendtskab med en berømt italiensk
sangerinde, elsker hende og gjenelskes. Efter en tids lykke
opdager han, at hun har tæring; at synge er døden for hende. Han
forteller hende det i Neapel en aften, kort før hun skal optræde.
Han bønfalder hende om ikke at synge; der er redning, hvis hun
bare lader det være denne ene aften. Men hun er kunstnerinde i
den grad, at hun foretrækker at dø fremfor at svigte sin kunst, om
det saa blot var for en eneste aften. «Noget mindre pointeret vilde
Digtet være mere sandt,» bemærker L. DIETRICHSON med rette.

Det betydeligste blandt MUNCH’S ungdomsarbeider er uden
sammenligning «Donna Clara, en Natscene». MUNCH kjendte
selvfølgelig ikke mere til Spanien, end PROSPER MÉRIMÉE kjendte til Illyrien,
da han skrev sine illyriske poesier. Derimod synes han at have
kjendt det Spanien, som er fremstillet i «Hernani» og VICTOR HUGO’S
øvrige spanske dramer. «Donna Clara» maa nærmest opfattes som
en studie efter VICTOR HUGO. Det er kjærlighedseventyrenes,
serenadernes, skinsygens og hævngjerrighedens land, vi lærer at kjende
akkurat som hos VICTOR HUGO. Det er den svulmende lyriks og de
voldsomme sceners land, guitarens og kaardens land, akkurat som
hos VICTOR HUGO.

«Donna Clara» er ble ven revet bort fra sin elskede Don
Fer-nandos side og mod sin vilje viet til den haarde grev del Fuente.
Paa hans gamle gothiske borg hensukker hun sine dage, omgiven af
«en rig og tung Pragt», som kun virker trykkende paa hende:

«Hvor her dog er trist og eensomt
Inden disse gamle Mure ! —
Disse dunkle, svære Buer
Hvælve sig til Grav om Haabet
Og min Husbonds onde Øine
See paa mig fra alle Kroge.»

En slig trist tilværelse inden de gamle mure fører jo ogsaa
dronningen i «Ruy Blås», et stykke, der var ble ven til to aar før «Donna
Clara».

Men Fernando, den djærve elsker, opsøger hende i hendes
gyldne fangebur, klatrer ind gjennem hendes vindu om natten for

[-«Sangerinden».-]

{+«Sanger-
inden».+}

«Donna
Clara».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free