Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Tredie tidsrum 1845—1%57-
først til sidst. Oprindelig bar skitsen det særdeles karakteristiske
navn «Fuglesang og Huldreæt»; allerede titelen angiver, at det har
været forfatteren om at gjøre at bringe natursymbolsk forbindelse
mellem naturskildringen og huldresagnet.
Men i regelen tager han sig den natursymbolske baggrund
langt lettere, idet han nøier sig med at skildre de naturomgivelser,
hvori sagnene fortælles, uden at pege paa nogen dybere forbindelse
mellem sagnet og naturen. Undertiden staar sagnet i det løseste og
tilfældigste forhold til traditionerne. I de første skitser fortælles
yderst heterogene sagn om hinanden; senere samler han en
sagngruppe sammen i en enkelt skitse. Dette er f. eks. allerede tilfældet
i «Berthe Tuppenhaugs Fortællinger» (1843). Det næste skridt er,
at han indfører flere fortællere i samme skitse — første gang i
«En gammeldags Juleaften». «Kværnsagn» betegner allerede
overgangen til et nyt stadium. Fortællingerne fortælles paa en sag en
sommernat. Dens omgivelser og indre skildres, og saa dreier de i
sagen forsamlede personers fortællinger sig udelukkende om det
«Troldskab og Fanteri, som der skal være i slige Sage og
Kværnhuse». Her er omgivelserne ikke bare den virkelighed, som
sagnene ifølge theorien skal symbolisere, heller ikke bare de
omstændigheder, hvorunder sagnene fortælles, men de omgivelser,
hvorunder de personer lever og færdes, som tror paa sagnene og
fortæller dem. Om «En Nat i Nordmarken» gjælder det samme. Frå
at give sig ud for poetisk fortolkning af sagnene holder altsaa
naturskildringen allerede i første samling af «Huldreeventyrene» paa
at blive formindsket til karakteriserende moment i fremstillingen af
de fortællende personers liv og færden. I første samling kommer
han imidlertid ikke stort længer i sin karakteristik end til naturen
og overtroen; de er her næsten de eneste karakteriserende momenter;
dog begynder flere af skitserne fra 1845 allerede saa smaat at
udmærke sig ved en bredere og alsidigere skildring af de fortællende
personer. Mathias skytter i ASBJØRNSENS første «huldreeventyr»
var igrunden ikke stort mere end navnet paa en fortæller, Elias
fisker i «En Nat i Nordmarken» er allerede konturerne til en figur.
Allerede i første samling er forfatteren saaledes tilslut kommen lige
til grænsen af folkelivsbilledet.
I anden samling har han gaaet over Rubikon. Hvad der fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
