Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 Fjerde tidsrum 1857—1869.
slutningsakkord ovenpaa alle de skjærende dissonancer. Sigurd
klager over, at han maa forvolde hende sorg, klager over, at han,
den fredløse, aldrig bringer andet end ondt over dem, som gjør ham
godt. Men Audhild svarer: «Klag ikke; ti jeg vilde ikke have en
time tabt af dem, jeg har levet med dig i angest og fryd. O, sig
mig, du vældige, at jeg er den eneste du har elsket I» «Mere vil
jeg sige dig,» svarer Sigurd, «gjennem hele mit liv elsker jeg ingen
anden.» Han drager bort, og medens korsfarernes sang klinger
mildt og lokkende i det fjerne som et løfte om fred og forsoning
langt, langt ude i det ubestemte, staar hun alene tilbage og beder
sin korte inderlige bøn til den gud, hun ikke har fundet vei til i
kjærlighedsrusens urofyldte dage: «Herre, følg ham! Men bliv
også hos mig.»
Da stykket endelig i ottiaarene skulde opføres paa Kristiania
theater, forandrede BJØRNSON denne slutning. Han lod Audhild
styrte sig ud over den steile klippe mod havet, og Sigurd drog
bort uden farvel efter en lang monolog, hvori hans fortvivlelse fik
anledning til at rase helt ud. Jeg kan ikke skjønne andet, end at
«Sigurds anden flugt» ikke har vundet, men tabt ved denne
forandring. Den første var i mine øine skjønnere — og mere ægte
BjØRNSON’sk.
Den milde og vemodige aftenstemning, der slutter «Sigurds
hjemkomst», fik derimod lov til uforandret at passere over i den
til scenisk brug foretagne bearbeidelse.
Baade i «Mellem Slagene» og i «Kong Sverre» havde
BJØRNSON beskjæftiget sig med skaberen af det enevældige norske
kongedømme. Den djærve og raadsnare helt, der knækkede det gamle
egenraadige aristokrati ved bøndernes hjælp, havde været
BJØRN-SON’S helt. Under disse omstændigheder var intet naturligere end,
at han kom til at omfatte Sverres ulykkelige forgjænger Sigurd
Slembe med levende Sympathi. Sigurd Slembe var en Sverre,
hvis tragiske Skjæbne beroede paa, at han var født hundrede aar
fortidligt. Historien har fastslaaet dette som en kjendsgjerning, og
BJØRNSON’S digterøie saa det klart og tydelig. Faa personer i den
norske historie har været saa ilde omtalt som Sigurd Slembe; hans
eftermæle var i hans mægtige og seierrige fienders haand; i deres
øine stod han som et uhyre, og saa blev han fremstillet som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
