Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844 Femte tidsrum 1869—1890.
sin mindre betydelighed fandt en rivende afsætning, saa nye oplag
maatte foranstaltes efter kort tids forløb.
Vaaren 1881 kom der en ny roman fra ALEXANDER KIELLAND’S
haand, «Arbeidsfolk», en blodig og bidsk satire over embedsstanden
i hovedstaden, specielt over den i regjeringskontorerne ansatte del
af denne embedsstand, der beskyldtes for dovenskab, humbug og
sluskeri. Fortællingens udgangspunkt er en sag om en liden blak
hoppe, som en vestlandsk bonde fører; han faar ikke ret paa thinget
derborte i vest, og saa havner tilslut sagen i et af
regjeringskontorerne, hvor den bliver liggende aarevis i «Chaos», det pulterkammer,
hvor man kaster alt, hvad der ikke haster med, ind. KIELLAND
giver en skildring af departemental dovenskab og departementalt
sluskeri, som vistnok i sin tid har været delvis sand, men aldrig mere
end delvis. Departementerne var jo i sin tid berygtede som
arnesteder for dovenskaben. Folk, som ikke gad bestille noget, men
som alligevel trængte en liden aarlig sum at leve af, og folk, der
havde andre interesser, men trængte en liden ekstraskilling ved
siden af for at leve, gik ind i departementerne og sad der uden at
bestille mere end det aller høist nødvendige. Om morgenen, naar
de kom paa kontoret, læste de sine aviser. Saa ruslede de en tur
ud i byen for at besørge sine private forretninger, hvad enten disse
bestod i at spise lunsch eller gaa paa redaktionskontoret med
notiser o. s. v., o. s. v. Kom de igjen — og de samvittighedsfulde
kom naturligvis igjen — - saa var det for at sidde ved sin pult og
se meget flittig ud, medens deres flid i virkeligheden ikke kom
staten tilgode; det kunde være en videnskabelig afhandling, en
avisartikel, et aarsopgjør for en skrædder — gud ved, hvad de
beskjæftigede sig med; men kontorets forretninger var det sjelden eller
aldrig. «Frå vort kontor gaar aldrig noget ud,» lader allerede
HENRIK IBSEN kopist Styver erklære, og der gik vistnok ikke saa
meget «ud» fra departementskontorerne dengang, som der strengt
taget burde have gaaet. Der var indtil for et snes aar siden i alle
fald en saga inden publikum om departementalt sluskeri og
departemental dovenskab, som vistnok mere end noget andet har bidraget
til bondeoppositionens paastand paa «embedsværkets forenkling».
Men paa samme tid som der var en masse dødpunkter i
regjeringskontorerne, var der ogsaa en del trofaste arbeidshester, som ud-
[-«Arbeids-folk».-]
{+«Arbeids-
folk».+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
