- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
428

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV. Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaae Grotte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Træk og iført en blaa Frakke, nærmede fig Barnet,
legede med det og var henrykt over dets Deilighed;
han talte Fransk, men til Barnet enkelte italienske
Ord, gjorde lystige Spring sor det, frk det til at lee,
og det rakte ham Munden til at kysse; han spurgte
hvad det hed, og deu gamle Dame, min kjære Rosa
var det, sagde. „Annunziata!" „Et deiligt Ravn!"
sagde han, og kyssede den Lille, mit og Laras Barm.

Ieg nærmede mig ham, han var Dansk; der var
euduu eii Landsmand as ham i Stuen, en alvorlig
lille Mand, med et klogt Blik, han var i en hvid
Frakke; jeg hilste paa dem, det var Federigos og den
store Thorvaldsens Landsmænd; hiin horte jeg var i
Danmark, denne endnu i Rom, han hører jo ogsaa
Italien til, og ikke det kolde, mørke Rorden.

Vi gik ned til Strandbredden og stege i de smaa
Baade, der vare indrettede ivr at søre de Fremmede
om til den anden Side af Søen. Hver Baad
rum-mede kun tv Mennesker, een sad i hver Ende, øg
Rorkarlen i Midten.

Ieg saae det klare Vand tinder os, det hilste
min Erindring med sin luslige Klarhed. Rorkarlen
stodte Aaren rask fra fig, og Baaden, hvori jeg og
Lara var, fløi afsted med Pilens Hurtighed. Vi kom
langt foran alle de Andre. Snart faae vi ikke længere
Eapris amphitheatralske Side, hvor de grønne
Viin-haver øg Orangetræer fmykke Fjeldene, lodrette stode
nu de hoie Steenvægge op mod Skyen. Vandet var
blaat, som det brændende Svovl, de blaae
Bræn-dinger sloge mod Klippen hen over de blodrøde Sø-

æbler, som voxte dernede. Vi vare alt paa Ocns
modsatte Side og saae knn den lodrette Klippe og i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free