Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. "Emigrationen til det indres Verden"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RENÉ . 13
om ham kan gripe ham ved sin Vælde. Men han savner den Kvinde,
han kan elske. Og da hans Søster flygter til Klostret, fordi hun
gripes av Lidenskap for sin Bror, da lokker dette grufulde ham. Ved
hendes Indvielse til Nonne bølger hans Sind i en Brand, der snart er
glødende Andagt, snart Trods, og han forstyrrer Ceremonien for
lidenskabelig at sige hende det Farvel for Tid og Evighet, som
Ceremonien selv gir Uttryk for. Siden er „det usedvanlige i hans Sorg“
ham en Trøst, „man nyder det som er ualmindelig, selv naar det er
en Ulykke“. Denne Sorg er Helbredelsen for Tomhet og Lede; det
er nemlig Følelsens Temperaturhøide, det kommer an paa, ikke om
den er Lyst eller Kval. Paa Fantasiens Mottagelighet brytes
Karakterfastheten. Chateaubriand har git en antik Pendant til René i sin
Kristenforfølgelsesroman Les Martyrs. Denne Eudorus motstaar alt
som utfordrer; Forfølgelserne vækker bare hans Martyrtrang. Men
naar han lever i Rom i hedensk Atmosfære mellem Bygverker fra
den store Tid, saa svigter han Kristendommen. Og Gallerfyrsten
Senegax Datter Velleda, Jomfrupræstinden for Seineøens
blodkrævende Gudinde, er ham overmægtig. Hendes Lidenskap lokker med
al Overtroens Gru; Gang paa Gang viser han hende bort, men hun
kommer som skjebnebundet tilbake. I Stormnatten ved Havet, hvor
alt ryster av Vindkast og Bølgebrus og hendes Fantasi fylder
Luften med Spøkelser, blir han hendes. Det blir „en Bedøvelse, som paa
engang var en frygtelig Lidelse og en uutsigelig Vellyst“. Lyst og
Kval forenes i den Glød, som er tændt ved Naturoprørets og
Fantasiens Høitryk. Med Rette kunde Chateaubriand si om sin Kristendom,
at den hadde mangedoblet Samvittighetens Storm om Lasten. Men
var Lasten derved blit mindre lokkende? |
Disse Variationer av den samme Karakter er skapt av en Aand,
der selv er av Arten. Chateaubriand er altid den store, ophøiede, hvis
Kval er den evige Livslede. Og altid søker han sin Trøst i Drømmen;
Fantasien hæver ham op over Livets Hverdagslighet. I sine store
Øieblikke, under sine store Oplevelser gir han stadig Rolle. Han
reiser til Orienten; men han er ikke bare Turist; han er den sidste
Pilgrim og den sidste Ridder, han higer mot at føle
Pilgrimsbegeistringen ved Kristi Grav, han har sat sin Dame Stevne i det romantiske
Alhambra. Og han er Digteren, som søker efter Billeder til sit Epos
„Martyrerne“. Han har „slukt Aarhundreder“ for at være lidt mere
end en almindelig dødelig — for ellers vilde han falde ind under
Livsledens Lov. Med hvilken Intensitet fanger hans Fantasi ikke
Billederne! Han ser i et Blink de tusen Detaljer og hans Blik vet at fast-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
