Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. "Emigrationen til det indres Verden"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 HISTORISK ROMANTIK
holde det Øieblikkets Sommerfuglestøv over det hele, som faar det
til at bævre og røre sig i Øieblikkets Liv. Hans Fantasi søker mot
fjerne Tider og fjerne Egne. Han skildrer med den samme
Fordypelse i Gjenstanden en antik Idyl og det galliske Hedenskaps
Vildhet, Roms Overforfinelse og Indianernes Skogmandsliv. .
Chateaubriands Betydning i det 19. Aarhundredes Litteratur hviler
først og fremst paa hans Menneskeskildring og saa paa de Tendenser
i den poetiske Fantasi, som han vakte tillive, Fantasiens Romantik,
dens Higen efter fremmed Stof, dens Trang til at male et Billede i
glitrende Liv, møter vi fuldt udviklet hos ham, og efter ham møter
vi den stadig i Aarhundredet. Og hans René faar en mægtig
Efterslegt i Aarhundredets Poesi.
Der er en Dobbeltsidighed i Chateaubriands Natur, som stadig
kommer tilsyne hos ham. Han har Trang til at føle sig paa
Traditionens faste Grund, at føle sig som et Resultat, frembragt av
Aarhundreders Virksomhet, og hvis Forbund med det svundne er
levende. Men paa den anden Side er der hos ham et Begjær, som
føler sig ophøiet over alle Tider og som kun lever i det grænseløse.
Begge Dele skal vi se utvikle sig videre nedover Aarhundredet. Side
om Side med den historisk-romantiske Retning gaar den
dæmoniskromantiske.
I Englands Litteratur har disse to Retninger tat Skikkelse i
Walter Scott og i Byron. Begge blev forgudet av sin Samtid. Deres
Betydning strækker sig vidt ut over deres Lands Grænser. Begge var
fængslende Personligheter, som bedaaret alle dem, der kom dem nær.
Walter Scott havde levet med hele sin Sjæl i Historien, fra han
som Barñ hadde lært de gamle skotske Ballader, og han levet i den
til sin sidste Stund, da han vendte hjem for at dø paa sit kjære
Abbotsford, den Middelaldersborg med Taarne og Tinder, som han
hadde bygget. Det var en patriotisk Opfatning av Historien, som
besjælet ham; han kjendte sit Land som ingen anden, alle Fiskere,
Bønder, Skolemestre og Borgere, alle adelstolte og høikonservative
gamle, alle Snusere efter gamle Minder og Mindesmerker, han kjendte
dem alle, like til den frie Tigger, som vandret fra Herregaard til
Herregaard, tok mot Gjestfrihet som sin Ret, og elsket sit frie Vandre-.
liv over alt og var stolt i Bevidstheten om sin Frihet. Walter Scott
har seet dem og lagt dem ind blandt alle de gamle Krøniker og de
gulnede Pergamenter; han gjorde Historien levende ved en
Hærskare av uberømte Døde. Alle disse romantiske Historier, hvori der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
