Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. "Emigrationen til det indres Verden"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WALTER SCOTT 15
var gjort tydelig Rede for hvert Skridt og hvor hver Person var
skildret med Lune og Liv, fængslet hele Samtiden, Prinser av
Blodet og Vaskerpiker. Og den Dag idag kommer nye Oplag ut av
Walter Scott paa alle Verdens Sprog. Og dog har Kritiken gjort
sine meget sterke Indvendinger. Det romantiske hos Walter Scott
maa man ofre den. Hans romantiske Personer er romantiske
Skabloner og ingenting mere. Han lodder ikke Menneskesjælens Dybder,
om end hans Blik for
Menneskenes Særheter og
Svakheter kan være skarpt nok.
Men Kritiken har tat fat paa
selve den historiske Skildring
hos ham. Taine siger, at
Walter Scott stanser paa
Historiens Tærskel; alt ydre
Kostyme kan være riktignok,
men Menneskene, Sæderne
og Opfatningerne er
moderniseret. Nu skal vi lægge
Merke til, at selve den
historiske Sans har forandret
sig i vort Aarhundredes Løp.
Den hari vor Tid faaet et Ele-.
ment av Ironi, som var Walter
Scott fuldstændig fremmed.
LæsetVerk somTroelsLunds |l :
„Dagligt Liv i Norden i det Walther Scott.
16de Aarhundrede“, og De vil
snart lægge Merke til, at Skildringsmethoden bestaar deri, at
Forfatteren ironisk taler ut fra de Opfatninger, som ligger os fjernt og
virker støtende paa os. Eller læs en historisk Roman som Flauberts
Salammbô! Man faar ikke en Skildring som Molokofringen ut av
sine Tanker; hele den vilde orientalske Fanatisme staar for os som
et forunderlig grufuldt Fænomen, der ved sin Fremmedartethed
brændcr sig ind i vor Fantasi. Og læs Optrinet, hvor Hamilkar med
Følelsen av at være i sin fulde Ret tar Slavens Barn fra ham og
overgir det til Molokpræsterne for at redde sin lille Hannibal og
siden sender Slaven til Trøst en lækker Faarestek, som stiller hans
Sorg og hvori han spiser sig sprækmæt. Flauberts Kunst faar vore
humane Feølelser til at grøsse ved den Selvfølgelighet, hvormed han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
