Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Naturlyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5í SHELLEY
Den Triumfbues Hvælv, hvorunder jeg selv
gaar foran med Sne og med Ild,
mens hver Luftens Magi følger lænkebelagt,
er Regnbuen fager og mild.
Mangen Solstraalehaand væved Farvernes Baand,
mens den vaade Jords Taarer blev Smil.
Stemningen har her hævet sig ut over den enkelte Naturgjenstand;
for dette er ikke en enkelt Sky. Shelleys Ungdomsmod speiler sig i hele
den glade Rytme, som gaar gjennem Skytilværelsens skiftende Jag. Ja,
dette Ungdomsmod strækker Skytilværelsen ut over Skyens Grænser.
En Sky er ophørt at være Sky, naar den er faldt til Jorden som
Regn. Men Shelleys Ungdomsmod er skapt av den Ungdom, som ikke
dør, og forenet med det føles Skyens Liv som fortsat gjennem det
evige Vekselspil av Regn og Solskin, og dens Ætlinje fører tilbake til
alle Elementer; den blir evig i alle Omskiftelser, fordi den er Shelleys
eget Billede:
Min Far og min Mor, det er Hav og Jord,
jeg er Himlens Fosterdatter.
Om jeg synker i Grav paa Land eller Hav,
jeg forynges og vaagner atter.
Thi naar Regnbygen sort drar sit Forhæng bort
ifra Himlens blaa tindrende Dag,
og naar Vindene bygger av Lys uden Skygger
det høie hvælvede Tag, —
-da smiler jeg blot av det luftige Slot
og fremstaar paany ifra Muld,
som et Barn av sin Mor, som et Gjenfærd fra Jord,
og mit Gravhvælv jeg kaster omkuld.
(Chr. Collins Oversættelse.)
Det moderne i denne Naturlyrik er ikke Analogien mellem Naturen
og Menneskets Sjæleliv; for en slik Analogi har alle Tider vistnok set,
og Digte og Arier fra det 17de og 18de Aarhundrede vrimler her av
„likesom — saaledes“. Men før vor Litteraturepoke blev man staaende
herved. Naturen var en Verden for sig, Mennesket en Verden for sig,
og over Svælget mellem dem slog man denne spinkle „likesom“-Klop.
Ja, hvad var den kunstneriske Naturpersonifikation, Træets og
Kildens Nymfe f.Ex. andet end en Lignelse, et andet Menneske end
Mennesket, et Menneske, som stod Kilden og Træet nærmere, et
„likesom“. Den moderne Naturfølelse sier ikke „likesom“, fordi den
ikke behøver at si det. Natur og Menneske er begge av Livets Slegt,
L E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
