Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Naturlyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIGNY 61
to Poler er POURQUOI og HÉLAS Hvorfor? — og O Ve! — som der
staar i Slutningen av Vignys „Stello“.
Derfor fortvil, men fortvil som en Mand! Dræp Haabet i dit Bryst,
men la din Haabløshet være uten Vrede og Feighet! Bær Livets
Byrde, klag ikke! Det er Ærens Bud. Lyd som Soldaten den grusomme
Befaling, bøi dig for Religionens Forskrifter! — Luk din Trods inde
i dit Hjerte! Der har du
Idealet, der har du
Diamanten og Krystallen, de
uforgjængelige. Du og dit
Ideal er mere værd end hele
det store usle Liv. Den sorte
Doktor kommer og viser
Stello alt hvad Livet har av
sørgelig og haabløst; men
Stello har Idealet gjemt i sit
Bryst. Derfor er han større
end den sorte Doktor; thi
Poesien i vort Indre er større
end den pinlige Virkelighet,
som holder os indeklemte.
Men Livets Fornuftighet vil
stedse bringe Følelsen til
Taushet. Dog, denne Taushet
indeholder Dommen over
Livet. Mennesket er stort, A. de Vigny.
beundringsværdig, naar det
lider. „Jeg elsker de menneskelige Lidelsers Majestæt“, siger
Vigny i et av sine Digte. Mennesket er større end Skjebnen, naar
det frivillig lar sig knuse av den.
Denne heroiske Taushet er skapt av Æresfølelsen. Men
Æresfølelsen er her — som saa tidt — et Korset paa Menneskeligheten.
For man er ikke Menneske fuldt ut, naar man, som Vigny vil, lystrer
en Ordre, som man oprøres over, eller bøjer sig for en Religion,
som er død i ens Hjerte. Og Medlidenheten hos Vigny, Beundringen
for den menneskelige Lidelses Storhet, er det heller ikke rigtig fat
med. Det er ikke den praktiske Medlidenhet, som vil lindre Lidelsen.
Den har heller ikke den Tro, som vi saa gry i Mickiewicz’s kvalfulde
Fædrelandskjærlighet og som vi skal møte fuldt utviklet hos
Dostojevski, at Lidelsen har et religiøst Værd, at den indeholder Livets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
