Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Victor Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOBBELTVESEN 69
Kjærligheten til hans Datter er uskadt i hans Hjerte. Ruy Blas er
Sværmer og vanvittig forelsket i — Dronningen. Don Sallust
forklæder og præsenterer ham som sin Bror, byder ham at vinde
Dronningens Kjærlighet. Han kan ikke motstaa, og hans Kjærlighet
inspirerer ham til at bli den store Mand.
Meningen med denne Dobbelthet er ikke, at det ædle og det usle
i Mennesket skulde være like sande. Nei, siger Hugo, det sande er
den elskende Kvinde, den ømme Fader, Sværmeren, som hans
Kjærlighet inspirerer til at bli den store Mand. Kurtisanen, den nidsyke
Hofnar, Lakeien — de er skapt av Livets Tilfældighet, Livets haarde
Kaar. Det sande Digterøie ser nemlig det skjønne og ædle i den
usleste Tilværelse. Sansen for Kampen mellem diìsse Motsætninger
og den dramatiske Feberspænding, som følger med dem og som
holder Tilskueren aandeløs overfor disse Stykker, den tilhører det ií
hans Natur, som heter Victor; Menneskebetragtningen derimot det,
som heter Marie.
Men det er ikke bare Menneskebetragtningen, som denne
Motsætningernes Intensitet har omformet, det væsentlige ved den er, at
den har skapt en ny tragisk Situation og en ny tragisk Stemning.
Det er ingen Tragediescene, naar Spaniens Minister i Egenskap av
Lakei maa ta Lommetørklædet op for Don Sallust, ei heller, naar
Didier staar tilintetgjort overfor Marki de Savernys knaldende
Latter, fordi han er jaloux paa — Marion Delorme. Det ligner mere
en Scene i den gamle Komedie: Junkeren, som avsløres som Henrik,
Studenstrup og hans Lukretia av -Ane Hattemagers Bataljon. Men
hvorfor ler vi ikke? hvorfor staar vi hjerteklemte ved denne
Konfrontation? Fordi vi føler, at det ideale i disse Mennesker er det
sande! Derfor klemmer det grusomme i Situationen os om
Hjerterøttene. Denne Kunst at skape Uhygge, give Pine, Beklemmelse,
Angst, — det har det nittende Aarhundredes dramatiske Litteratur
øvet med Mesterskap siden; — tænk bare paa Ibsens Drama!
Svakheten ved Hugos Menneskeskildring bestaar deri, at han
anslaar Virkelighetens Indflydelse for lavt. Igrunden maa man si rent
ut, at han sætter den = 0. Det har ingen Indvirkning paa den rene
Kjærlighet, som Marion Delorme føler for Didier eller Triboulet
for sin Datter, at de har levet i Utskeielser. Men dette blev vist med
grufuld Tydelighet av Musset i „Lorenzaccio“. Som ung svor
Lorenzo di Medici at redde sit Fædreland og dræpe Tyrannen
Alexander, sin Frænde. Og for at gjøre ham tryg, har han gjort sig til
Fælle i hans Utskeielser, ja, til den, som hidser ham til dem. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
