Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Virkelighetsdigtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STENDHAL 75
en nøgtern og mere beregnende Maate. Han har ikke Balzacs Fantasi,
han skildrer ikke som ham alle Menneskenes Omgivelser; han er ren
Menneskeskildrer og som saadan træfsikker indtil det forbløffende
baade i det store Anlæg og i de mindste Detaljer. Tydeligst kommer
hans Menneskeopfatning frem i „Le Rouge et le Noir“, hvor
Overklassen av Reaktionens Samfund i Frankrike vistnok er tat paa Kornet.
Stendhal opfatter Mennesket nogenlunde som Balzac, men mere
filosofisk. Hvert Menneske,
mener han, er en Kraft,
indeholder en vis Portion Energi,
og det gjælder om at denne
Energi faar utfolde sig. Den
tar hos den unge Julien
Sorel Form av en
uimotstaaelig Trang til at gjøre
Karriere. Han lærer lidt
efter lidt Sikkerhet i at
fornegte enhver Overbevisning.
Da han bor i Landsbyen,
elsker han med sin første
Ungdoms Kjærlighet den
_ gamle Hr. Renals unge Hu-
. stru, som gir sig helt hen
i denne Ungdoms varme Elskov. Men han kommer derfra, blir
dresseret paa Presteskolen og der er forbeholdt ham større Ting.
Han kommer til Paris og blir Sekretær hos Marki de la Mole. Altid
forstaar han at hævde sig likeoverfor det høie Selskap, hvis Meninger
han antar. Han hykler med en Fasthet og en Kulde, som skjuler Trods
. og er en Forklædning av hans Foragt. Det forstaar Husets Datter.
Ogsaa hos hende har Livsenergien tilhuse. Hun keder sig ved sine
Kavallerers Sukkersøthet. Men denne unge Parvenu, ved ham er der
. Spænding. Hendes Hjerte banker, naar hun spør sig selv: „Er det en
. Danton?“ Hun elsker det samme ved ham, som Stendhal elsker:
Spændingen, og hun behandler ham paa samme rolig æggende og
taust sig hengivende Maate, som Stendhal følger i Skildringen av sin
Helt. Der hvor han er saadan som andre forelskede er, blir hun bange
for at ha „hengit sig til den første den bedste“. Naar han fortvilet
over hendes Kulde utbryter: „De holder ikke av mig, som elsker Dem
; saa meget,“ saa er det det værste han kan gjøre; „da Mathilde blev
H. Beyle (Stendhal),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
