Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. Virkelighetsdigtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 KIMÆREN OG SFINXEN
sikker paa at være elsket, foragtet hun ham fuldstændig.“ Men naar
han saa i Raseri river det gamle Sværd av Skeden, som de staar alene
ìi Bibliotheket, tænker hun: Jeg har været nær ved at bli dræpt av
min Elsker! og føler sig med Henrykkelse hensat til Karl den 9.s og
Henrik den 83.s Tider. Ganske vist er Følelsen mellem de to Unge en
kunstig Følelse. Juliens Hjerte tilhører M™e de Renal. Det betyr intet,
at hun angir ham for Markien, at han rasende reiser til hendes
Landsby, svarer hende med to Pistolskud og blir dømt til Døden herfor.
Naar hun i de tre Uker før Dommen exekveres kommer til ham, jubler
de i Øjeblikket og tænker ikke paa at deres Kjærlighet ingen Fremtid
har — medens han bare er affekteret og føler sig ubehagelig, naar
Mathilde besøker ham i Fængslet. Og dog er Mathilde Kvinden i hans
Liv. For det, det gjælder om, er ikke Lykken; det er Energiens
Utfoldelse. De to Unge utfordrer hverandres Energi, derfor er de bundne
sammen i Kraft av Livskampens Lov.
De ser, at disse Forfattere, Balzac og Stendhal, fører os ut over
Romantiken, dels ved sin Interesse for Masserne, for Tingene, for
Sammenhængen i det Hele, for Samfundet og de Love, der hersker i
dets Bevægelse. Dels derved, at de opfatter Gjenstandene for sin
Skildring som en Observationsgjenstand og ikke som et Ideal.
Menneskeskildring nærmer sig til Videnskap. Med Balzac og Stendhal staar vi
paa Overgangen til Naturalismen, som er gjennemtrængt av Lamarcks,
Geoffroy St. Hilaires og Darwins Ideer. Taine, Naturalismens store
„Kritiker, vilde gjøre sin Litteraturhistorie og Historie til
Naturvidenskap. Flaubert uttrykte Forholdet mellem Kunst og Videnskap i „St.
Antonius’s Fristelse“ i sin Allegori om Sfinxen og Kimæren.
Kimæren galopperer gennem Labyrintens Gange, flyver over
Havet og biter sig fast i de seilende Skyer, Sfinxen ligger ubevægelig og
tegner med sin Klo Alfabeter i Sandet, tænker og regner efter, stirrer
— medens Havet vælter sig, Kornet bølger, Karavaner drager forbi og
Byer styrter sammen — med sit faste Blik ut i Horisonten.
Saa roper den: O Fantasi, løft mig paa dine Vinger ut av min K
jedsomhet.
Og Kimæren svarer: Du Ubekjendte! Jeg er forelsket i dine Øine!
som en brunstig Hyæne kredser jeg om dig, o favn mig, befrugt mig!
Sfinxen reiser sig. Men Kimæren flyr av Skræk for at komme under
dens Stenvægt. „Umuligt!“ sukker Sfinxen og synker ned i den dype
Sand.
Men Naturalismen er dog Datter av Romantii:en. Dens Forkjærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
