Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. Virkelighetsdigtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GOGOL: KAPPEN "7
het for Lidernskapens hensynsløse Vælde er Korsar-Arv. Dens Masse-
skildring og dens Interesse for Tingene stammer fra Hugo og Balzac
(„Jeg er født ved Aa-Møtet mellem Hugo og Balzac“, klager Sandoz
(ə: Zola) i L’’Oeuvre“). Og naar alt kommer til alt, er den vistnok
Bedstefars-Arv fra Walter Scott.
Ogsaa paa et andet Punkt i Europas Litteratur møter vi Interessen
fra Virkeligheten, i Rusland, hos Gogol. Man skal ikke ha læst mange
` Sider i hans „Døde Sjæle“ eller bare hans vidunderlige lille Fortælling
„Kappen“, for at føle, hvor Virkelighetslivet pipler op av hver Sæt-
- ning. Det kan vel næppe være anderledes end at her er Paavirkning fra
: Balzac, at den ene Virkelighetsdigter har utløst tilsvarende Evner hos
den anden. Men det væsentlige ligger her paa et andet Punkt. Hvad
Gogol har lært av Interesse for Virkeligheten hos Balzac, betyder litet
overfor hvad han har lært av selve det russiske Liv. Med Gogol blir
den russiske Literatur russisk; ja han er Skaperen av den russiske
. Roman. „Vi har alle viklet os ut av Gogols Kappe,“ sa en russisk Ro-
: manforfatter til Vogüé, som straks satte Bemerkningen ind i sin be-
rømte Bok om den russiske Roman. Det er ogsaa en ganske anden
: Realisme end Balzacs. Hos ham hører vi Forelæsning av Doktoren i
: Socialvidenskap; han gør Rede for alle Forutsætninger og alle Love,
: hvorunder Lidenskapens Strid foregaar. Og derefter sittter vi i et
: Theater og ser denne Lidenskapens Strid utspillet paa Scenen. Vi rø-
W
res ikke først og fremst av Balzacs Medfølelse; vi gripes først og fremst
: av Logiken i hans Fantasi. Ganske anderledes hos Gogol. Læs bare
: den lille Historie om Kappen, som blir den store Begivenhet i den
y
stakkars beskedne og indskrænkete Kopist Akaki Akakievitsch Liv!
Han søker forgjæves at faa Skrædderen til at reparere den gamle
Kappe, som er tyndslidt saa han fryser i den, og volder ham Spotte-
: gloser i Kontoret, saa begynder han at tænke paa den nye, han sparer
: Og sparer, lever saa det er en Ynk, men imedens drømmer han om den
nye, føler den alt paa sig, forhandler stadig med Skrædderen og denne
Drøm holder ham oppe i det elendige Liv. Saa kommer det uventet
høie Gratiale, Tøi og For vælges, selv Skrædderen blir interesseret og
gør sig Umake. Endelig har han den; frisk som i Ungdoms Dage gaar
: han paa Kontoret, gratuleres, blir buden i Fødselsdagsgilde til Under-
; chefen og drikker saamæn to Glas Champagne. Men paa Tilbakeveien
blir han overfaldt av Banditer, kastet omkuld i Sneen, og da han kan
reise sig, er han uten den dyrebare Kappe. Saa følger alle de
forgjægjæves Vandringer for at faa den skaffet tilrette, ak, han faar endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
