Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Den russiske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOSTOJEVSKI 131
de ikke være sig selv. Derfra stammer den hensynsløse Voldsomhet
i deres Optræden og deres Tale, derfra stammer den dype Ironi,
hvormed Dostojevskis Skildring forstaar at la dem samtidig blotte og
besmykke sit Væsen. Man behøver bare at mindes den blide og
godlidende Maate, hvorpaa Drukkenbolten Marmeladov i „Raskolnikov“
fortæller om, hvordan hans snille Datter Sonja er gaaet hen og har
solgt sig til Prostitutionen og skaffet sin stakkars Far de 30 Rubler.
Eller ogsaa at tænke paa den
usvikelige Sikkerhet,
hvormed Dostojevski i sin
Forftælling „Krotkaja“ hele
Bokenigjennem lar Manden
fortælle om sin Smaalighet og
Lumpenhet, hvorved han har
drevet sin unge IlIustru ind
i Fortvilelse og Bitterhet, og
hvordan han har tat Livet
av hende. Ved denne
grænseløse Ironi og denne
Fremmanen av Besættelsen
kommer Dostojevskis Roman til
at jage frem mot Scener, som
er rene Hexesabbater av
menneskelig Vildskap og
menneskelig Usselhet. Gravøllet hos
Marmeladovs i
,„Raskolnikov“, Kneipescenen i Mo- Dostojevski.
kroje mellem Dmitri, Gru-
schenka og Polakkerne i „Brødrene Karamazov“, Scenerne paa
Myschkins Værelse, hvor Burdovski og hans Fæller fremsætter sine Krav til
Fyrsten og gjensidig blotter sine Gemenheter i „Fyrst Myschkin“, kan
tjene til Exempler. Det er Scener, som gir en Indtryk av at være
paa et Galehus; de er vildt løierlige, og tillike gjør de en fortvilet;
de er utrolige, og dog virker de med en uhyggelig
Gjennemlevelsens Magt. Det menneskelige er her likesom paa den anden Side
av Virkelighetens Grænser.
Dostojevskis Milieu er fortrinsvis Storstæderne med deres Last og
deres Usselhet, deres Palladser og deres stinkende Gater, deres
Feberjag efter Nydelse og efter et Par Skilling til at stille den skrikende
Sult. Og Livsbetragtningen er den sorteste Fortvilelse. Dostojevski
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
