Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDGAR POE 153
Men ved Siden av denne
almene Humanitet,
konservativ hos Tennyson og radikal
hos Hood, gaar i engelsk
Lyrik en Stræben efter at
leve sig ind i det særegne,
en Søken efter at gaa ut av
sit eget Skind og ind i en
andens, en evig Stirren paa
Ting og Ord, til det vokser
ut av sit Forhold til alt
andet og selv opfylder Verden
for vort hypnotiserte Blik.
Som en slik Hypnotisør
staar Edgar Poes underlige
ensomme Skikkelse for os i
fantastisk Dunkelhet. Han
ser Tingene saa skarpt,
fastholder deres Billed saa
bestemt, at han likesom fører
os en Virkelighet lyslevende
for Øie selv i den vildeste
Fantasi. Tingene brænder
sig ind i hans Personer,
ætser sig indover i deres Sjæl,
saa der intet andet findes
end dette tilfældige og
umulige, hvorfra Besættelsen
utgaar. I hans berømte „The
Raven“ lyder altid for vort
Øre dette „Nevermore“ og
bak det ser vi evig den sorte
Fugleskikkelse. Hele hans
Sorg over den tapte Elskede
og hans Fortvilelse over det
forspildte Liv er opslukt av
denne Ravn, hvis sorte
Dødsvinger overskygger hele
Tilværelsen. Tingene blir her
som hos Zola Herskerne og Thomas Hood.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
