Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 EDGAR POE
Menneskene deres Slaver. Men hos Zola sker dette i Kraft av Kampen
for Tilværelsen, Tingene bøier Menneskene under Vanens Aag og
Menneskene former sig derefter. Hos Poe gaar det, som i Fortællingen
om Berenices Tænder; naar Fortælleren har stirret og stirret paa
dem, saa ser han til sin Forfærdelse, at „disse Tænder er Ideer“.
Besættelsen gjør selve Tingene til Livets Princip, saa Personerne ikke
har nogen Vilje, nogen Tanke, noget Liv utenfor dem. Og under
Trolddommens Magt blir
Livet en eneste sitrende Angst,
ut fra det ubevidste Dyp
stiger de frygtelige Magter,
som tvinger dets Skjebne og
opløser al Verdens logiske
Sammenhæng. Hvorfor
dræper „Jeg“ i „The tell-tale
heart“ den gamle Mand?
Ikke av anden Grund end at
han blir besat av hans ene Øie,
det er som et Gribbeøie. Det
maa jeg være kvit for
bestandig. I syv Nætter er Øiet
lukket i Søvn, saa blir der intet
Mord av. Den ottende vaagner
den Gamle i Angst, Morderens
Lygte lyser paa Øiet. Han
hører den Gamles Hjerte slaa, det
Edgar Poe. er som Tikken av et Ur, som
er indsvøpt i Bomuld. Da styr-
ter han over ham og kvæler ham. Og siden hører han stadig denne
Tikken. Han er fræk og sikker overfor Politibetjentene, men med ett hører
han den forfærdelige Tikken, den vokser og vokser, saa bekjender
han i et Skrik. Uvilkaarlig maa man tænke paa Likheten med
„Raskolnikov“, begge Steder sker Mordet og Tilstaaelsen i Besættelse. Men
hos Dostojevski rummer denne Besættelse en Verdensordens skjulte
Lov. Alt Raskolnikovs indre Oprør mot Samfundet og Tilværelsen
samler sig i Tanken paa dette Mord. Og Valget av Sandhet og Lidelse
sker med indre Tro paa, at det er hans Opgave at sone sin Skyld. Men
hos Poe træder dette Gribbeøie, denne Tikken ut av Verdensordnens
Sammenhæng, dét blir selv en umiddelbar Lov, som der ikke kan
gjøres Motstand mot. Hos Dostojevski ligger i denne Besættelse hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
