Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BROWNING : 155
Raskolnikovs moralske Sjælekamp, hos Poe er hele Motiveringen
nervøs Hypnose, der ætser sig gjennem Sjælen fra det svidende
Indtryk, som selve Tingen gjør.
En anden Retning tar denne Forkjærlighet for det særegne i
Robert Brownings Digtning. Browning har sat sig som sin digteriske
Opgave at avsløre Menneskesjælene, at vise hvordan de forskjelligste
Mennesker, vilde og kultiverte, tænker og føler, hvordan deres
Samtid, deres Kaar og Livskreds
uvilkaarlig indvirker paa
deres Opfatning og bestemmer
deres Handlemaate.
Hovedvægten ligger paa det
uvilkaarlige i denne Avsløring,
det gjælder om det meget
sigende lille Bi-Ord, den
tilfældige Bi-Tanke, der røber en
hel Verden. Hvad fortæller
det os ikke, naar Biskoppen,
som gir Ordre om sit
Gravmæle, beundrende siger om
sin Skat, sin Klump lapis
lazuli, at den er
Saa stor som Hodet av en hals-
hængt Jøde
og blaa som Aaren paa
Madonnas Bryst.
Men gjennem alt dette hi- Robert Browning.
storisk bestemte og i Øieblik-
ket aabenbarede skinner der hos Browning i hans Skikkelser frem
noget almenmenneskelig, selv der, hvor Situationen ligger i
Menneskelighetens Utkanter. Naar Caliban grubler over sin Gud Setebos, saa
beskriver han sig selv, hvordan han hverken er ond eller god, men lar
sit Lune raade, og stadig tilføier han: „Han li’saadan“. Det er
Mennesket: altid former det sin Gud i sit eget Billed, og for at komme
til Ro i Livet — og derfor er det vi grubler — maa det ialfald tro paa
en nogenlunde rimelig Gud. Slik gaar vort Blik efter det dobbelte
Strejflys i Skildringen, ustanselig bort mot det fjerne, det særegne,
det som er os motsat og oprører os, og saa derfra igjen til det evig
menneskelige, det altfor menneskelige, som det er Uttryk for. Denne
tvefoldige Ironi gjør Browning til den dype og rike Sjæleskildrer, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
