Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 VERLAINE
Markblomster — „alt det andet er — Litteratur“. Hans Digtning ga
da ogsaa det musikalske i Litteraturen ny Magt og nyt Raaderum. Der
er Digte av ham, som er den rene Musik. Man glemmer Ordenes
Betydning over deres Vellyd. Der er Digte, som dæmrer, tungt mættede
av dype Farver, Sanser og Sjæl, Natur og Stemning smelter i et. Men
der er ogsaa Digte, som stammer og famler skjælvende av hæs
Lidenskap og betaget Andagt, som bobler over av Hidsighet. Og likesaa
forskjellig som Tonen er
Indholdet. Verlaine er
Zigøineren, der flakker gjennem det
usleste og vildeste og det
ædleste og ydmygste i Livets
Stemninger. Han er snart en
vild Gudsbespotter, en kaad
Faun, en raffineret
Vellystning, snart et sykt og
livstræt Menneske, en arm
Synder, et stakkars Barn, som
kaster sig for Madonnas Fot.
Og altid har hans Følelse og
hans Digt Opriktighetens
tilforlatelige Naivetet; det
kommer like ut fra hans Hjerte.
Der skulde imidlertid gaa
„Litteratur“ i denne
Antydningernes Kunst, som
Ver-Paul Verlaine. laine skapte i fuld Oprinde-
lighet. Digtet skulde bare
gi Stemning og Indtryk, Gjenstandene skulde ikke være bestemte, de
skulde rumme en Verden i sig. Symbolet var det ene poetiske. Sproget
selv skulde ikke gi faste Forestillinger, det skulde gi en Samling av
Klangindtryk og Tankeindtryk. Digtet skulde fattes, men ikke av den
upoetiske Fornuft: det skulde bli en Tryllesang, som hensatte en i
Drømmenes Verden. Mallarmé, denne „symbolistiske“ Skoles
Grundlægger, utgaar fra Baudelaire. Hans Ungdomsdigtning var født av en
altopslukende Lede og en vild Sanserus, som begge var Klarhetens
Fiender. Han blev grepen av Wagners Musik, han vilde i sine Vers
efter Wagners Princip gi en Forestillingernes „uendelige Melodi“,
hvor Ideerne blot streifedes av et Ord, der vakte Anelsen om Forestil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
