Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Den moderne Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYMBOLISTERNE 167
lingen. Denne anelsesvækkende Kunst drev han saa vidt, at det hele
blev et uforstaaelig Stykke Ordmusik.
Saa vidt er ikke de betydeligste av hans Efterfølgere gaat — Henri
de Régnier, Albert Samain og Francis de Viélé Griffin er de mest
fremtrædende. Men Retningen er den samme. Tusmoørke, Aften, Elskov og
Død forenet, Følelsernes Smægten og Vellystens salige Segnen,
Kvindens Lyst og Mandens Lede, Vellystens Lokken og Sindets Higen mot
det uendelige, — det er
Hovedindholdet av deres Digte.
Og det er den indre
Stemning, som trylles frem.
Digteren synger „fra Dybet av
sin Drøm“ (Régnier) eller
„paa Tærskelen til
Uendeligheten“ (Griffin). De lar
Menneskene mumle for sig
selv for at uttrykke det
ubevidste. Digteren drømmer om
Vers, der skal streife Sjælen
som en Fjær, Vers som sagte
Høstkvelder,
somElskovsaftener, hvor Sjælen dør heni
Vellyst, hvor den dør som Roser.
Men Symboliken skulde
faa andet at gjøre. Belgieren
Emile Verhaeren brukte nok
dens Form; men han broəøt Verhaeren.
ut av den symbolistiske
Digtnings lukkede Drømmehave. Han vilde ta Del i Verdenslivet, hans
Blod brændte efter at være med i dets Kamp med sit Digt. Han elsket
Kampen, Blodet og Viljen, hvad enten det var de graadige Drifters
Fest eller de fromme Munkes Selvovervindelse under Svøpen.‘ Og han
hadde Troēn paa Videnskap og Fremskridt, Tankens og Kjærlighetens
Seir. Men han led ved Livets Jammer, han saa hvor Byerne suget
Margen av Landet. Hans Digt er som et Febersyn, hans Vers hamrer
med heftige og haarde Ord. Mængden, som ingen siden Victor Hugo
hadde skildret i den bølgende Vrimmel, toget atter ind i Digtet. Han
ser Sværmen av Elendige dra bort fra det fredelige Hjem mot
Stædernes Lyshav, der skinner ut i Natten. Alt blir Øde, Død, Feberluft, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
