Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naturalismens Spredning og Omforming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 HENRIK IBSENS KAMPDIKTNING
Tale, og Skildringen av Nutidsmenneskers Liv kunde bli Bærer av
den Idedigtning hvis Mand han var. Rammen for dette Drama var
den samme som for det moderne franske, men i Henrik Ibsens Haand
blev det en anden Digtning.
Den nye Digtning blev en Krig mot Samfundet; Ibsen talte ut fra
sin Idealismes „splendid isolation“ og fordømte det Forbund under
Halvhetens og Opportunismens Tegn, som det moderne Samfund er.
„En Folkefiende“ er her det
klassiske Eksempel paa hans
avgjorte Standpunkt og hans
avgjorte Fordømmelsesdom.
Men der ligger mere end
bare negativ Kritik i Ibsens
Drama. Atter som hos Dumas
blev der i Ibsens moderne
Drama Spørgsmaal om at
realisere et Ideal. Men Ibsen gik
her langt videre end Dumas.
Dumas havde bygget sit
Drama paa Undtakelsen. Ibsen
bygget sit paa Paradoxet. Men
derfor krævet Ibsens
Idédigtning en ganske anderledes
dyptgaaende
Menneskeskildring for at Idéen skulde
realiseres, saa at det umulige
Ibsen. blir troet. Hvordan skal vi
komme til at finde rimelig en
slik Umulighet, som at en liten Dukkehustru, som bare lever i Jubel
over Mand og Barn og Hjem, gjør det store Brud og forlater det hele
for sin egen menneskelige Individualitets Skyld! Veien dertil er
Skildringen av det meget komplicerede Væsen Nora. Hendes Skikkelse
behersker det hele, den er skildret med den Intensitet, at vi kommer til at
føle og fornemme det alt sammen slik, som hendes ustyrlige lille Hjerte
fornemmer det. Der maatte ikke gives Mulighet for at komme utenom
de Mennesker, som viste sig i Dramaet; var dets Idé
almenmenneskelig, saa hadde disse Menneskers Liv, Væsen og Tænkemaade fuldt og
helt git den sit Præg. Derfor krævedes der først og fremst, at disse
Mennesker selv indeholdt noget paradoxt. Ser man grundig paa det
Ibsenske Dramas Personer, saa opdager man snart en Urimelighet,
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
