- Project Runeberg -  Industritidningen Norden / Femtioandra årgången, 1924 /
58

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

IN DUS TRITIDNINGEN NORDHN

arbetarna och dels brännas upp vid schakten i de stora
pannor, som lämna kraft till spelventilatorer,
kompressorer och pumpar. Även där flera gruvor tillhöra
samma företag och ligga relativt nära varandra, drives ofta
maskineriet vid varje gruva från egen ångpanna. Då
uppfordringen kanske går på ett skift, medan
kolhuggning och reparationer på de två andra, måste fyren
hållas uppe hela dygnet och härvid sysselsättes en hel del
personal. Det pågår en tendens till elektrifiering av
gruvorna, men ännu har man ej hunnit långt på väg.

Den vanligaste utrustningen är ett direkt
ångdrivet spel med mycket stor hastighet, en fläkt för
sugning eller blåsning av luft genom ett särskilt schakt
och eventuellt kompressor, där borr- eller luftdrivna
för-skrämningsmaskiner finnas.

Skrädningen av kolen är i allmänhet mycket enkel,

då arbetarna unden jord noga efterhållas att endast
bryta rent kol.

Där kolen hålla alltför hög askhalt, kunna de
stundom med fördel tvättas, efter svensk terminologi vaskas
eller anrikas. Vid en anläggning vid Ladysmiths
gruvor utanför "VVhitehaven behandlades alla kol i
vask-verket.

Där tvättades kolen genom sättmaskiner och
slam-ning, så att avfallet höll ca 1 % kol, medan kolet höll
ca 5 % berg. Allt kol krossades ned, briketterades och
koksades, varvid koksen höll mindre än 10 % aska. Vid
koksningen tillvaratogs biprodukterna..

I allmänhet har den industri, som tillvaratager
småkolen, icke utvecklats så starkt i England som i
Tyskland, och en hel del småkol och fattigare kol bliva
på många ställen kvar i gruvorna.

Spetsbergens norska kolgruvor och isbrytarfråga.

Märkliga uttalanden av Otto Sverdrup, bektansvärda från olika
synpunkter även i Sverige.

»Morgenbladet» har intervjuat kapten Otto
Sverdrup, den fräjdade nordpolsfararne angående norska
kolbrytningen på Spetsbergen, som ban i sommar
studerat med hänsyn särskilt till isbrytarefrågan för dessa
farvatten, och bland annat av honom erfarit följande:

Ved hjælp av en isbryter mener jeg, at man kan
begynde at skibe kul fra Spitsbergen allerede i mars.
Det er ingen sak. Og personlig mener jeg, at der ei
bedre muligheter for kuldrift paa Spitsbergen, end for
eksempel i selve England. De kullag som trives paa
Spitsbergen er gjennemgaaende mægtigere end i
England, hvor lagene hyppig bare er paa 30—40 centimeters
tykkelse. Paa disse er det ikke mulig at bruke möderne
maskineri, da det vil medføre et uforholdsmæssig stort
svincl. I den förbindelse har det forovrig sin interesse
at erindre et ord av sir William Ramsay, som i 1911
sa, at Englands fremtid som selvstændig nation beror
paa, om man kan indskrænke slöseriet med kul. -—
Saavidt mig bekjendt er der ikke én grube i England,
hvor der tages ut mere en 0,9 tonn pr skift pr
ar-beider; og man regner her med! en forholdsvis
arbeids-styrke av fem månd i gruben og en man oppe i dagen.
I Amerika derimot er der flere steder — saa.ledes i
Cccads Mountains — hvor man tar ut 6 a- 7 tonn pr
skift pr arbeider. Jeg kan ikke forstaa andet end at
det samme ma være mulig paa Spitsbergen. Der er
jo långt behagligere at arbeide i gruberne end i
England eller Amerika. Paa Spitsbergen har man i gruben
en temperatur av tre—fire kuldegrader og det er fin
temperatur at arbeide i mot hvad der er tilfælde i
England og Amerika med den tildels meget sterke värme,
foruten gaser og vand, ulemper som man paa
Spitsbergen er ganske fri for. At man her ikke generes av
vand-tilsig og gas kommer av at fjeldet er frosset paa
Spitsbergen, likesom man der gaar ind efter kullene
horizontalt, mens man baade i Amerika og England
maa søke i dybden. En anden ting er det at arbeiderne
paa Spitsbergen kan lægge sine penge op; der er ikke

anledning til at ødelægge arbeidsfortjeneste. At ta job
paa Spitsbergen blir saaledes den rene sparebøsse for
en arbeider. — Tingene liolder paa at utvikle sig i den
retning, at den nord-norske arbeider reiser til
Spitsbergen og lægger sig op penger et aar. Saa blir han
hjemme hos familien et aar og reiser opover igjen det
følgende. Paa denne matte vil der danne sig en ganske
udmerket og øvet arbeidsstok for kuldriften paa
Spitsbergen, og jeg er ganske oberbevist om, at man ingen
sinde vil komme til at savne gode og øvede arbeidere
deroppe. —

Hvor vigtig Spitsbergen er for os vil vi komme
til at erfare endda mere end nu, naar de
kulproduce-rende lande lægger paa sine eksportpriser. England
har jo mere end én gang vist, at det forstaar den ting.
De engelske kulpriser vil komme til at stige.
Grubear-beidernes lønninger er gaat ned med 70 pct siden
krigen, — mens de øvrige a.rbeideres lønninger bare er
gaat ned med 30 pct. De som triller kullene op i dagen
tjener over det dobbelte av hvad de, som hugger dem ut
nede i gruben, tjener. Detta forhold vil ikke kunde
fort-sætte i længden. (Tydligen! Red. arv I. N.). ■— Og det
vil resultere i høiere priser, idet staten ikke kan
fortsæt-tcr som nu med understøttelse till gruberne.

Under disse omstændigheter blir det av den
aller-største national-økonomiske betydning for os at vi
ut-nytter Spitsbergen-kullene rationelt. Og man er paa
Spitsbergen kommet 4angt med hensyn til rationel
kuldrift. Det som staar igjen er at søke skibningstiden
forlænget og sikre skibningen i den tid den paagar, saa
man ikke er git tilfældet i vold. Og midlet hertil er
isbryteren. Ved dens hjælp kan vi begynde at skibe
allerede i mars og skibningen kan ved dens hjælp
paa-gaa uhindret av isvanskeligheter 6—7 maaneder.

Hvorledes et slikt fartøi bør være? Jeg mener det
maa være paa ca 4 000 tonn deplacement med fulde
bunkers; dets maskinkraft bør være paa 4 000
heste-kræfter med 83 omdreininger i maskinerne — det vil
si man pleier at ha saa store kjeler at man kan kjøre
med 104 omdreininger, naar det viser sig nødvendig.
En slik isbryter vil være istånd til at holde en 3 knobs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:00:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/indunord/1924/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free