Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
duet vendte mod Syd, men kunde dog ikke ses
af Ingemann, saaledes som han laa med Ansigtet
mod Sydost; men han kunde se dens Gjenskin.
Da man beklagede, at han kun kunde se
Gjenskinnet, sagde han med et Smil: „„Jeg er godt
fornejet med hvad jeg saa*", og lod Gardinet
atter trække ned". —
„Lig Solen farer Livet hen
gaar til Forklaringskysten.
Med Glans opdukker Sol igjen
fra Paradiset i Osten". —
„Om Aftenen, da han var ene med sin Kone,
tog han hendes Haand op til sig, og da hun
omfavnede ham, lagde han sin Haand paa hendes
Hoved og velsignede hende. Da Lægen derefter
kom, gik hun om paa den anden Side af Sengen,
for at Lægen kunde være ham nærmere. Efter
nogen Tids Forløb lod Lægen hende igjen bytte
Plads med sig, idet han ytrede til hende: „Han
sér efter Dem!" Hun lagde nu begge sine Hænder
om hans hejre Haand, som laa til den Side.
I’igen, som i det samme saa, at Ingemann
bevægede sin venstre Haand hen imod sin Kone,
hjalp ham at flytte den. Han nikkede derfor
mildt til Pigen, medens hans Kone greb Haanden.
— Tænkte han paa Rejsedremmen ? — De
ved-bleve kjærligt at se paa hinanden; men han talte
ikke mere, laa tavs, hengiven, stille, saa stille,
at der ikke var nogen Bevægelse at se paa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
