Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
han syntes tilslut at Maren viste sig for længe. „Gaa ind igjen
nu," sa Weiby, „nu har de set dig nok."
Nei, saadan varme som der var inde i stuen. Alle
mandfolkene røkte tobak mens de danset, hele stuen stod i én damp;
røde, svede, fornøide ansigter ståk frem gjennem tobaksrøken
alle steder. Kristian tusenkunstner slet i trækspillet alt hvad
han orket, Severin Assersen la hodet helt ned paa fiolinen sin,
og gned og gned, og gjestene de danset og trampet; der var
ikke ørenslyd at faa derinde.
Karsten danset borte i en krok med en liten tyk kone.
Naar Karsten foretar sig noget — det kan være den allermindste
smaating — saa er det akkurat som alting staar paa spil inden
han blir færdig. Han danset med konen borte i kroken som
det gjaldt liv og død.
Jeg danset med allesammen, baade med Ola Bugta som
bærer tøi iland fra dampskibene, med Even fisker, med Jonas
og med en gammel mand som halter svært paa gaten; herute
i Marens bryllup var han en ren kavaler. Tilslut vilde Jonas
danse med mig uavladelig, saa jeg maatte gjemme mig for ham
bak døren inde i kammeret.
Endelig skulde vi da spise til aftens. Der var dækket oppe
paa loftet, mandfolkene skulde spise først. Mamma hadde sagt at
jeg skulde passe paa at Karsten ikke drak noget. Da derfor
mandfolkene og Karsten gik op for at spise, fulgte jeg med og
stillet mig i døren. Peder var ogsaa kommet derop; han sat
grulig blek oppe ved brudgommen. Ola Bugta skjænkte en
stor dram for Karsten, men inden Karsten fik fat paa den, ståk
jeg min haand lynsnart frem og tok glasset. Karsten sendte
mig et rasende blik.
„Han er jo store karen nu," sa Ola Bugta, „han taaler nok
en liten knert."
„Gaa ned igjen du, Inger Johanne," sa Karsten.
„Nei tak, far, jeg gaar ikke, maa du-tro."
Hele tiden mens de spiste, stod jeg bak Karstens stol; al
slags drikkende som blev sat for ham, tok jeg øjeblikkelig bort.
Karsten var litt sint, for han forsøkte hemmelig at spænde mig
paa benene under stolen. Men jeg gir mig ikke saa let, jeg.
Da ogsaa kvindfolkene hadde spist, og jeg kom ned i gangen
igjen, stod Peder og hang over trappegelænderet.
„Aa, Inger Johanne, jeg staar her og venter paa dig — jeg
er saa syk alle steder! Aa — aa — aa."
Jeg fik en lys idé. „Der staar en omhængsseng inde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
