Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
kammeret," sa jeg, „der skal du lægge dig til at sove." Jeg
fik ham med mig ind kjøkkendøren og op i omhængssengen
uten at nogen merket det, og trak omhængene for. Der laa
Peder til provsten og turet bryllup.
Hele aftenen utover gik det akkurat likedan til; de danset
og røkte, trampet og svedet, men snakke gjorde de ikke. Alt
i ett var jeg inde og kikket paa Peder bak omhænget. Han sov
som en sten.
Da klokken var tolv, vilde jeg gaa hjem. Karsten sat paa
en stol borte ved ovnen og halvsov. „Nu, Karsten, skal vi
gaa hjem!"
„Langtifra," sa han og blev lysvaaken med en eneste gang,
„jeg vil ikke gaa endnu."
„Jo værsgod, nu skal du komme."
„Nei nu skal jo moroen først begynde."
Der stod jeg pent i det. Inde i sengen laa den ene og
snorksov, og her sat den anden saa stiv som en trebenet krak.
Det var saa hett og kvalmt derinde nu at jeg næsten ikke
kunde puste. Jeg maatte sætte mig taalmodig ned bak døren
i kammeret igjen. Der ventet jeg en halv time. Karsten sat
fremdeles borte ved ovnen og halvsov. Jeg kunde ikke fatte
hvorfor han ikke vilde gaa. Tilslut slåp det ut av ham:
„Der staar en stor kurv med kaker under kjøkkenbænken,"
sa han, „jeg vil ikke gaa før jeg har faat nogen av dem."
Ganske rigtig, der stod en stor klæskurv med sukkerbrød.
„De kakerne skal de vist ha til kaffen imorgen," sa jeg, „du
vil da vel ikke bli her hele natten for et sukkerbrøds skyld?"
Karsten satte sig mismodig ned paa en stol og stirret paa
den fyldte kurv. Nu gir han sig vist, tænkte jeg, nu faar du
se at faa Peder vaaken.
Det var lettere sagt end gjort. Tilslut maatte jeg ta vand
og skvætte i ansigtet paa ham. Han reiste sig op, men de
øinene han satte paa mig, glemmer jeg aldrig. Der var ikke
en tanke i hans blik. Jeg lo saa jeg maatte sætte mig paa
sengekanten.
„Se ikke paa mig med de øinene du har nu, Peder, for
jeg taaler det ikke."
Karsten hadde endelig opgit kakerne i klæskurven. Med
Peder til provsten mellem os stavret vi ut i mørket. Peder
vilde sitte paa hver eneste trappe. Vi maatte trække og puffe
ham frem hele tiden, vi var visst en hel time om det lille stykke
vei. Da vi kom ind i provstegaarden, hadde ikke Peder den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
