Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder grep
jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven; jeg
vet ikke hvorledes Even høne klarte sig; folk som har hørt
det siden, sier at det var et rent mirakel; men op til
bryggekanten fik han mig. Der grep jeg selv i med begge hænder,
Even høne trak mig i armene — og jeg var oppe.
„Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne,"
— var det første som jeg sa.
„Jeg fik dig da op igjen," sa Even høne og smilte polisk
— „du skrek fælt under bryggen."
„Kom og vær med hjem, Even høne," bad jeg, „kom, er
du snild — —," jeg syntes jeg maatte ha ham med mig hjem
for at takke ham rigtig.
„Neimen om jeg vil være med dig hjem, mor," sa Even høne.
Jeg maatte løpe alene, jeg frøs saa jeg hakket tænder. Paa
veien sprang jeg op til Karen; der kom jeg i seng, og der gik
bud efter mor. Aa, som jeg graat da jeg var kommet i seng!
Fordi det var Even høne som hadde reddet mig, Even høne,
som jeg hadde ertet og været lei mot bestandig — bestandig.
„Mor — mor, du maa gi Even høne mat, meget mat, god mat."
„Ja, det kan du være viss paa, og saa maa du be ham om
forladelse, og aldrig være lei, hverken mot ham eller mot nogen
av de andre tussete stakkarne mere."
Even høne spiste middag hos os hver eneste dag siden den
eftermiddag. Naar vi har rigtig god mat, er jeg saa glad for
Even hønes skyld, jeg passer altid paa at vi ikke spiser op alt
det bedste inde ved bordet, saa Even høne faar en rigtig stor
portion ute paa kjøkkenbænkén. Siden den tid erter jeg aldrig
nogen, hverken madam Lennertsen eller Jens Julsen eller Even
høne, og er der nogen som forsøker paa det naar jeg er
tilstede, saa gjør jeg kort proces, det kan dere lite paa.
Jeg springer efter politiet øieblikkelig, ikke efter Weiby, han
sier bare „æ-æ — skrub av — æ-æ," men efter Skarnæs, for
han tar en i nakken og slaar med stokken, og det er alle barn
rædde for naturligvis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
