Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Naa endelig, der var timen ute. De saa svært paa mig
allesammen da jeg kom ind igjen. De sa ingenting, bare saa.
„Pyt san," sa jeg og lot som ingenting, men indi mig syntes
jeg det var frygtelig leit.
Nei, jeg vilde ikke ut i frikvarteret — nei ikke paa nogen
maate vilde jeg ut. Jeg sat hele tiden og tegnet blækhoder
paa et nyt trækpapir. Nei, jeg kom knapt til at leke mer, jeg
— saa lei var jeg av mig. Nei, fuske skal aldrig nogen gjøre.
Aa, saa fortvilet jeg var i det frikvarteret da jeg sat der alene.
Jeg blev aldrig mere glad her i verden.
Der kom de ind igjen allesammen, de snakket og lo og
hadde hat det grulig gildt ute, snakket de sig imellem om. Ja
jeg blev nu aldrig glad mere, jeg.
De to sidste timer hadde vi norsk med bestyreren. Vi
hadde skrevet en stil: „Om vore næringsveier", som vi skulde
faa igjen den dag. Ellers er bestyrerens timer de morsomste
som findes. Men idag var det bare leit. Juul hadde visst sagt
til ham at jeg hadde fusket. Jeg turde næsten ikke se paa ham.
Nei, dere kan tro det er latterlig med en liten pike i vor
klasse som heter Lizzie Petersen. Hendes mor er engelsk, og
kan ikke tale rigtig norsk, men allikevel hjælper hun bestandig
Lizzie med hendes norske stiler. Lizzie kommer altid paa skolen
med gebrokne stiler; naar bestyreren læser dem op, brøler vi
allesammen av latter nedover pultene. Lizzie ler allerværst av
os alle. Men idag kunde jeg ikke le av nogen ting, endda
Lizzies stil næsten var endnu mer gebrokken end den pieide:
„De skyder den fugl i den skov; og spiser meget potes,"
stod der i Lizzies stil.
„Nei, dette er for galt," sa bestyreren, „jeg merker fru
Petersen overalt. Hvor ofte har jeg ikke sagt dig, Lizzie, at
du skal skrive dine stiler alene?"
Det var sidste gang Lizzie kom paa skolen med en
gebrokken stil.
Da timen var slut, sa bestyreren: „IngerJohanne, kom med
mig ind i lærerværelset." Men hvad han sa derinde, vil jeg ikke
fortælle, for det er saa leit. Jeg graat og var svært ulykkelig
— aldrig — aldrig i verden skal jeg fuske mer. Jeg slåp
anmerkning i karakterboken, men da jeg kom hjem, fortalte jeg
det til mor allikevel.
For alting letter saa merkelig naar jeg bare fortæller mor det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
