Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
hadde armer og sydde med tærne. Hurra, noget moro var det,
det var sikkert det!
Jeg kom elleve minutter for sent paa skolen. Vi hadde
seminarist Holmesland i regning. Han sat paa kateteret, støttet
sit store, tunge hode med haanden under kind, og saa
bebreidende paa mig da jeg kom ind. Jeg listet mig bak
klæs-rækken med alt yttertøiet for at ta teiet av mig, og spise op
den sidste rest av smørrebrødet.
Pyt san, Holmesland brydde jeg mig aldrig en døit om.
Jeg gik freidig op og satte mig paa plads. Atter et langt
bebreidende blik fra kateteret.
„Vet du hvad klokken er, Inger Johanne?"
„Ja, jeg kunde slet ikke komme før, Holmesland, for jeg
maatte stelle med en som var syk."
„Jasaa •— er din mor syk ?"
„Nei da" — han spurte ikke mere, og glad var jeg.
„Hvilket stykke har dere?" spurte jeg Netta, som sat ved
siden av mig.
„Dette," hun viste paa tavlen, men ovenover regnestykket
stod der med store bokstaver: Der er kommet beridere til
byen.
„Ja jeg vet det nok," hvisket jeg tilbake — endda jeg
visste det jo slet ikke, men jeg kunde ikke like at Netta skulde
ha bedre greie paa alt nyt end jeg.
Den timen var frygtelig lang. Jeg var saa kjed av
Holmesland og brøkdelene hans tilslut at jeg maatte utgyde mig
litt om ham, og skrev paa en liten seddel som jeg praktiserte
over paa den anden pult til Mina: „Har Holmesland ingen
buksesæler paa idag heller?" Han pleier nemlig altid at gaa
og hale op i bukserne sine.
„Hvad var det du fik der, Mina?" lød pludselig
Holmes-lands stemme.
Mina smilte undskyldende:
„Ingenting, Holmesland."
„Jasaa — kalder du et stykke papir ingen ting? Kom
herop med det!" Holmesland pleide aldrig at rokke sig fra
kateteret, naar det bare paa nogen mulig maate kunde gaa an
at sitte der hele timen.
Nei, det var virkelig ingenting, Holmesland."
Da hændte det merkværdige at Holmesland reiste paa sin
tunge krop og kom ned til Mina.
„Gi mig det papir."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
