Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127’
hjørne av salen. I begyndelsen danset han nu saa inderlig
daarlig at han maatte danse mutters alene, mens alle vi andre
sat og saa paa. Han var stiv som en pinde, og saa rasende
ut der han svinget i hjørnerne.
Jeg var grulig fornærmet paa Bäklind, fordi jeg skulde ha
Angemal til kavaler, endskjønt Bäklind jo var aldeles uskyldig
i at Angemal og jeg passet til hinanden i høiden. Men jeg
syntes nu det var Bäklinds skyld.
Bäklind kom bort til mig og strøk mig med haanden først
nedad ansigtet; „Medgang," sa han — saa opad ansigtet:
„mot-gång — medgång — motgång —" Jeg hadde tilfældigvis en
knappenaal i kjolelivet, den ståk han sig paa saa blodet randt.
Men danse med Angemal Terkelsen maatte jeg to timer
hver eneste dag i seks uker. Han blev forresten ikke værst
tilslut, enten det nu var mig eller Bäklind som oppet ham.
Noksaa hyggelig blev han ogsaa; han opdaget nemlig en dag
at jeg var svært glad i chokoladekaker, — og sidenefter hadde
han hver dag en, og undertiden to tykke chokoladekaker med
til mig. Angemals far var kjøbmand; jeg er stygt bange for
at der forsvandt mange pund chokolade fra butikken den tid
dansesko’en stod paa.
Hver eneste aften mellem kl. 6 og 8 hang der fuldt av
gategutter paa madam Pirks havegjærde og kikket ind paa os som
danset. De holdt et svare leven derute, rev hverandre ned av
gjærdet, lo og ropte; og inde gynget gulvet under alle vore
seksti ben, kjørene brølte i kjelderen, kakkelovnen rystet og
klirret, Bäklind spilte fiolin, slog efter en og anden synder
med buen, tællet takten: hop — en — to — tre, hop — en
— to — tre, jeg strævde og trak i Angemal, og hele salen
stod i en støvsky, som drysset ned fra der gamle tak, ut fra
krokene, ut fra alle madam Pirks gamle retryggede stoler.
I pusterummet mellem dansene sat vi og hvilte os likesom
høns paa en pinde op gjennem madam Pirks bratte, hvitskurte
loftstrap, eller saa lærte Bäklind os hvorledes vi skulde
komme ind ad en dør, se ut av et vindu, eller andre lignende
kunststykker. Den smukkeste, men ogsaa mest indviklede
maate at se ut av et vindu paa, var følgende: benene
overkors, kroppen i en bue, armene let lænet mod vinduskarmen.
Det forekommer mig han la til, at naar man indtok denne
stilling, burde man helst vende blikket opad. Jeg undres paa
om Angemal Terkelsen eller nogen av os andre nogen gang staar
og ser ut av vinduet paa den maaten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
