Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160’
fulgte jeg med ham hjem. Han bodde i et litet hus et stykke
borte, og saa fortalte jeg Olemands mor hele min historie. Hun
var saa umaadelig snild, og gav mig stegt flesk og kaffe til
middag, og vi blev saa gode venner at jeg lovte, jeg skulde
skrive til hende. Efter middagen laa Olemand og jeg og en
bitte liten søster han hadde, ute i det bløte, fine græs; trærne
suste saa sagte over hoderne paa os, og himmelen var saa
ustyrtelig blaa. Det var igrunden meget gildere at ligge her
end at kjøre i landauer med tante Betty.
Konen passet paa klokken for mig, og saa fulgte baade hun og
Olemand og den lille bitte søster mig paa stationen da klokken
var syv. Det var næsten leit at reise, saa deilig var der derute.
Og tænk! Olemands mor la ut for mig de penger jeg hadde
for litet til billetten, og da toget gik, saa sa hun til den lille
bitte søster:
„Vifte med lanken til den fremmede lille pike."
Saa viftet vi allesammen, alt vi kunde, og da hadde vi bare
kjendt hverandre i fem timer.
Men hjemveien var ikke det mindste morsom. Sa jeg andet,
saa sa jeg ikke sandt. For det første gruet jeg forfærdelig for
tante Betty, og saa kanske det var galt av mig at reise
saaledes ogsaa.
Veien tok ingen ende, og nu var kanske onkel Max ogsaa
kommet hjem. Han kunde vel ikke forstaa hvor jeg var blit
av. Nei, det var nok forfærdelig dumt av mig at ta ut paa
denne tur. Det var vist hestedumt og galt ogsaa.
Endelig! Der rumlet toget ind paa stationen. Jeg for som
en vind gjennem gåterne. Men tænk, saa var der en konstabel
som stanset mig:
„Stop du," sa han, „heter du Inger Johanne?"
Ja."
„Naa, det var bra," sa han, „her har nok været spurlag
efter dig."
„Efter mig?"
„Ja, — vi har signalementet dit hele politiet."
„Nei, nu har jeg aldrig hørt maken."
Tænk, saa vilde han absolut følge mig hjem!
Jeg sa nei, at jeg vilde ikke ha følge med ham; det var jo
flaut at gaa med en konstabel ved siden.
Men det hjalp ikke, han travet ved siden av mig helt hjem
og ringte paa entréen. Det var forfærdelig flaut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
