Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161’
Onkel Max kom ut med et forstyrret ansigt.
„Her har vi hende," sa konstabelen, akkurat likesom det
var ham som hadde bragt mig hjem.
„Du har skræmt livet av os," sa onkel Max.
„Hvad tid kom du hjem da, onkel?"
„For et par timer siden — hvor har du været?"
„Bare en liten tur med jernbanen, onkel Max, men saa
blev det for langt — jeg har spist middag hos en snild kone,
og der var saa deilig derute — du er vel ikke vond, onkel
Max, jeg kunde umulig komme hjem før, ser du.’
„Du Inger Johanne — du Inger Johanne," sa onkel Max.
Tænk, saa gav han konstabelen fem kroner. Det synes jeg
var let tjente penger.
Men tænk, tante Betty var gaat tilsengs og hadde hat
krampe for min skyld, sa onkel Max. — Du store alverden!
„Nu faar du øjeblikkelig følge med ind til hende," sa han.
Kan ikke du gjøre det i mit sted?" sa jeg ynkelig. For
jeg hadde mine forutanelser.
„Nei, men jeg skal følge dig," sa onkel Max.
Saa klemte jeg ham haardt i haanden, og saa gik vi ind
til tante Betty.
Gardinerne var nedrullet, og tante Betty laa paa sengen.
Tænk at alt dette var min skyld!
Tante Betty saa stivt paa mig.
„Om forladelse, tante Betty, fordi du har hat krampe,"
sa jeg.
„Mon du egentlig har noget begrep om hvilken angst jeg
har utstaat for din skyld," sa hun. „Det vet jeg, Max, at var
hun min datter saa skulde hun nu, saa stor hun er, ha ris."
Tante Betty blev saa ivrig at hun reiste sig op og feilte
ingenting: „Korporlig straf er det eneste effektive."
Naa, du verden — aldrig i mit liv hadde jeg faat ris!
„Hvad har jeg ikke utstaat i denne dag," sa tante Betty,
„med politi og bud og efterlysninger efter dig — for ikke at
tale om at jeg blev syk av det altsammen — hvorledes kunde
du finde paa en saadan vanvittig idé — svar mig straks —"
og tante Betty banket i bordet —
Nu var tante Betty ordentlig sint. Saa sint hadde jeg
aldrig set hende før.
„Ikke vær vond, tante Betty," sa jeg, „jeg hadde saadan
lyst til at reise med jernbanen, og saa fik jeg to kroner hos
11 — Diltlten Zwilgmeyer. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
