Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Fru Huus saa ikke os; men jeg saa hun kastet et forfærdet
blik paa Cavallius, da han truet i veiret.
Han la sig paa knæ og arrangerte den brune silkekjole i
pene folder. Mens han laa der, vendte han sig igjen og truet
op til os; fru Huus kastet et angstfuldt blik op til himmelen;
hun trodde tydeligvis han var gal. Massa og jeg laa over
hverandre nedenfor gluggen i lydløs latter. Vi hørte stemmer
dernede igjen. Jeg dukket forsigtig op. Cavallius truet med
begge hænder knyttet op til mig; fru Huus saa os fremdeles
ikke.
„Nei — nei —nei," sa fru Huus og reiste sig op igjen, „jeg
tror ikke jeg er rigtig bra; — jeg tror ikke jeg kan fotografere
mig idag." Dermed for fru Huus som en raket ut av porten
uten at hilse eller nogenting. Jeg hørte siden at hun hadde
været saa dødelig ræd det øieblik hun hadde været inde paa
Cavallius’ atelier, fordi han ret som det var truet op til
himmelen med knyttet haand. Hun priste sin lykke at hun var
kommet vel unda.
Da fru Huus var ute av porten, satte Cavallius begge
hænder i siden og saa op til os.
„Se saa, mine damer, hvis skyld var det? Hvis skyld var
det, spør jeg, at denne pene dame ikke vilde fotografere sig
hos mig idag? Det var Deres skyld det; — jeg saa hun kastet
den ene blik op paa Dere efter det andet; — saasandt mit
navn er Esaias Cavallius, taaler jeg ikke dette længere. Hvis
Dere nu ikke paa øieblikket forsvinder," truet han op til os,
„har jeg nok midler til at faa damerne væk —"
Massa og jeg forsvandt som et lyn fra gluggen.
„Vi tør ikke mer," sa Massa.
„Ja, men det er saa rasende snodig."
„Tænk om han skyter paa os heroppe i gluggen."
„Du da; — la os bare kikke én gang til."
Der var atter stemmer nede i gaardsrummet. Vi kikket op
med det ene øie. Nei, du verden, det var kjøbmand Nibe,
som var kommet og vilde fotografere sig! — nei for moro, —
den rare Nibe; nei nu kunde vi ikke gaa, det var umulig det.
Cavallius kunde aldrig i verden faa fat paa os heroppe; vi
skulde løpe som en vind.
Nibe kom altsaa ind i gaardsrummet og bukket og bukket.
Han har sort krøllet haar, og gaar likesom i dansetrin paa
gaten, likesom han gaar paa springfjær. Han er vist svært
forfængelig; for en dag saa jeg kjøbmand Nibe med syv for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
