Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
trappe; slik holder han paa — akkurat som en tynd, skraa
strek i maanelyset.
I grunden saa tror jeg nok det var Teresie Billingtons skyld
at gjærdet blev spikret igjen. Det kan vi takke hende for.
Teresie styrer nemlig huset for urmaker Krause. Og Teresie
Billington er næsten endda mere opirrende end Krause. Teresie
er fet og blek og ubevægelig. Og naar folk er vigtige og
ubevægelige i ansigtet, saa kalder jeg det opirrende at se paa.
Hun har vist ingenting at være vigtig av forresten. Hun
er ikke fra vor by ; en gang spurte jeg hende hvorfor hun hette
Billington.
„Min far var en tyster," sa Teresie. Naar hun ikke visste
saa meget som at det heter tysker og ikke tyster, saa kan
dere jo selv vite hvorledes Teresie Billington er.
Engang fik jeg allikevel Teresie anderledes i ansigtet. Det
var en sommeraften som jeg fik lov til at ride Even
vognmands hest hjem om kvelden. Even vognmand bodde litt
utenfor byen, og mange folk var opover veien og spaserte i
mørkningen. Som jeg red opover, saa jeg med én gang Teresie
Billington komme spaserende med rød parasol, og græsselig
vigtig.
„Nu vil jeg se om jeg ikke kan faa forandret del
ansigts-uttrykket," tænkte jeg; -— og dermed satte jeg Even vognmands
øk like paa hende.
Aa du verden, — hun blev nok anderledes i ansigtet, maa
dere tro! Den røde parasollen kladask i veien, og Teresie
Billington sperret munden vidt op og skrek og strakte armene
opover den bratte heien. Det var umulig at komme noget sted,
ser dere; for heien var ret op og ned som en væg. Men jeg
vendte hesten bare ganske rolig og red opover.
Det var nu den gang, og saa var det den gang med
katungerne, at Teresie ogsaa blev sint. Og den gang var jeg
uskyldig; for det var Storemors skyld. Vor deilige Storemor
skulde nemlig ha katunger, og jeg hadde stelt istand en kurv
oppe paa loftet, lagt et dukketeppe ned i den og pyntet kurven
med blonder om kanten. Men tænk, saa vilde Storemor ikke
ligge der.
Urmaker Krause bodde et litet stykke fra os, saadan paa
skraa bak heien; ute i gaarden hadde Krause et litet
fille-vedskjul, og der oppe paa loftet, — der vilde Storemor ha
ungerne sine. En for en bar hun dem i nakken fra den
pyntede kurven oppe paa vort loft over heien, og bort paa det lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
