Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
Hele de lange, lyse vaareftermiddage igjennem, naar himlen
var høi og lys, naar det lugtet friskt av fugtig jord, og de
fløjelsbrune aurikler piplet op indenfor havegjærderne, da spilte
Kransegaardsbarnene og jeg klink i solvæggen, eller var
paa-færde hele dagen nede paa skibsverftet, hvor der lugtet av
friskt træ og sagmug og tjære og bek og salt sjø.
Vi lekte altid „familier"; hver bordstabel var et hus for sig.
Jeg vilde bestandig være mor, og alle de peneste smaabarn
skulde være mine barn. Alle de som var stygge, med kjertier
i øinene og med utslæt, skulde de andre ha. Og ingen mukket
det grand.
Men en dag syntes jeg det var saa ensformig bare at være
mor, og saa klatret jeg op paa den høieste bordstabel:
„Nu vil jeg være konge," sa jeg.
„Saa vil jeg være keiser," skrek Adora. Har dere hørt
saadan uforskammethet?
„Saa vil jeg være pave," sa jeg, — hun skulde nok ikke
lure mig.
„Ja saa vil jeg være pavinde", ropte Adora.
Det blev jeg rasende for naturligvis, og saa sprang jeg ned
av bordstabelen og løp efter pavinden med en aare hævet høit
i veiret, og da blev hun saa ræd at hun ropte høit: „Jeg vil
inte være pavinde — du kan være baade pave og pavinde!" —
Saa laa vi ute i baatene hele dagen og sutlet og skvalpet
og smaarodde omkring bryggerne, og faldt i sjøen og blev
trukket op igjen, og drak kaffe av matspandene til
arbeidsfolkene. Jeg tænkte ikke paa andet end Kransegaardsbarna —
og nu har jeg glemt dem allesammen.
For saa begyndte jeg paa middelskolen og fik en masse
veninder med en eneste gang. Paa skolerne er det altid saa,
at der er nogen som alle vil være veninder med, og nogen
som ingen liker. Det er grulig gildt f. eks. at være veninde
med dem som er døtre av skippere. For naar skuterne kommer
hjem, faar vi en masse beskøit og kan gaa ombord liver eneste
dag. Og det er det snodigste som findes. Hvis jeg var gut,
vilde jeg til koffardis, ut paa langfart bestandig. Aldrig i verden
vilde jeg føre dampskib langs kysten ialfald, for det er bare at
staa til punkt og prikke for fine og fornemme damer, og det
maa være ekkelt.
Teresie Terkelsen har aldrig veninder uten i september
maaned. Hun er stor og svær med et ubevægelig, hvitt
maaneansigt, og hun er ikke det grand gild; men hendes far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
