Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
„Du smaapie," sa hun — jeg hørte hun var fra Bergen
— „du er nok saa snild, du, at du hjælper mig litt." Siden
kunde jeg ikke komme i nærheten av den krumme næsen
hendes — hun hadde saadan næse som begynder at bli krum
midt oppe mellem øinene —, uten at det var noget jeg skulde
gjøre for hende. Værst var det med en parasol som hun ikke
kunde finde igjen.
„Der er knapper og blonder paa de svake steder paa den,
min pie," sa hun. Efter den anvisning fandt jeg den virkelig.
Siden bød hun mig noget sukkertoi; men det saa saa klisset
ut at jeg gav Karsten det. Jeg saa han knasket godt paa det.
Men mor hadde truffet en barndomsveninde; de sat og
talte sammen uavladelig. Tænk, det var toogtyve aar siden de
hadde set hinanden. Hvor rart det maatte være at se min
bedste veninde Mina igjen om toogtyve aar med forlorne tænder
og tre haker. Karsten var rent merkelig; for han sat ganske
stille ved siden av mor med hænderne dybt ned i lommerne
paa sin nye frakke og sa ikke et muk.
Jeg var ikke i ro et øieblik, jeg gik omkring hele tiden.
Længst agter sat tre englændere. Tænk, jeg skjønte ikke et
ord av hvad de snakket om, endda jeg er den flinkeste i
engelsk paa skolen. Jo „yes" og „very", det skjønte jeg, men
ikke det spor andet. Den ene av englænderne hadde vist
liktorner; for han hadde skaaret hul paa støvlen sin, og utigjennem
hullet stod der en stor bomuldsdot. Jeg gad vite hvad mor
vilde si hvis jeg gjorde det, jeg.
Borte for sig selv paa en bænk sat en tyk madam i fransk
sjal med en stor lokkekurv som hun dukket ned i hvert
øieblik. Der kom baade syvøres kaker og pølse op av den
kurven. Hun lukket igjen det ene øie og saa paa mig, som
om hun hadde lyst at by mig noget med, og gumlet og spiste.
Ret som det var var jeg nedenunder. Det dirret saa deilig
i skibet, naar en var nede i salonen; det klirret i de store,
hvite lamper under taket, og lugtet saa yndig dampskib.
Bortover de rødbrune plysjes sofaene laa der damer og herrer med
plæd over sig og smaasov. Jeg tok en avis; for det saa flot
ut at sitte og læse; men jeg hadde skam ikke den mindste
lyst til at læse aviser. Jeg gik straks op paa dækket igjen.
Men hvor veiret hadde forandret sig; det var slet ikke saa
straalende som da vi reiste hjemmefra. „Vi faar nok huske
os paa Langesundsfjorden idag," var der nogen som sa. Der
var alt smaa hvite toppede bølger, og vinden pep henover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
