- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / II. Barndom. Morsomme dage. Syvstjernen /
117

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

helt til en plads de kalder saa meget som Buenos Ayres, og
der var saa fornydelig, mor, med ridende politi i gåterne."

Og hele tiden mens vi snakket sammen, tygget og spiste
hun. For det var en i Grimstad som het Gonnersen, og som
var saa galant at han hadde kjøpt en hel „korj" med kake til
hende til reisen; „Værsgod, forsmaar dere en kake," bød hun
mig ret som det var.

„For Gonnersen var saa galant," var det sidste jeg hørte
da hun gik over landgangen i Fredriksværn. Der hørte hun
hjemme. Siden stod hun paa bryggen med det ene øie knepet
dygtig igjen, og viftet til mig og tygget.

Nu hadde vi bare Larvik og Vallø igjen, saa kom vi til
Horten; der skulde jeg møte Mina; — hurra — hurra, hvor
jeg glædet mig!

Men det er sandelig godt at en ikke vet hvad der skal
hænde; for det var paa Horten jeg blev agterutseilet, og det
kom av at dampskibet bare ringte én gang ved Hortens brygge,
og det tillater jeg mig virkelig at si er skam mot dem som
reiser og har betalt billet helt til Kristiania.

Ja, det var fælt; — men nu skal dere akkurat faa vite
hvorledes det gik til. — Da vi kom til Horten, stod Mina paa
bryggen med ny rød parasol. Mor og Karsten laa nedenunder
endnu. Jeg sprang øjeblikkelig i land, kan dere vite. Mina
og jeg syntes det var forfærdelig moro at snakke sammen;
for vi hadde ikke set hinanden paa over fjorten dage.

„Deroppe bor bedstemor," sa Mina, „deroppe, se der, —
kom her, bare to-tre skridt at løpe, saa ser du det bedre; —
se der er haven og dukkestuen med røde gardiner. Ser du
dukkestuen, — bare et par skridt til, — og der er kilebanen
i bedstemors have —"

Vi løp og vi løp opover; der ringte dampskibet. „Det
ringer vel tre ganger," sa jeg. „Du kan vite det," sa Mina
og forklarte videre: „Ser du den hvite baaten med flaget

_u

Jeg hørte en mistænkelig lyd nede fra dampskibet og vendte
mig lynsnart om; jo ganske rigtig, der la det fra bryggen, først
et par slag agterover med maskinen, saa med fuld fart forover.
Jeg løp i stormskridt nedover bryggen.

„Stans — stans — stans, jeg skal med —"

Men tror dere der var nogen som brydde sig om enten jeg
ropte eller ei, saa tar dere feil. Der var ikke et menneske
ombord som vendte paa hodet engang, og sjauerne paa bryggen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/2/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free