Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
lo alt hvad de orket. Der gik dampskibet med mor og
» Karsten!
Jeg spor bare om dere ikke levende kan sætte dere ind i
mine følelser? Ja, for jeg blev saa fortvilet at jeg satte mig
plat ned paa bryggen og graat. Hvad maatte mor tro? Hun
trodde vel jeg var faldt overbord, naar jeg forsvandt slik
sporløst med en eneste gang; — og hvad vilde far si, — og
hvorledes i alverden skulde jeg komme til Kristiania nu?
Aa, hvor jeg graat den gangen paa Hortens brygge!
Tilslut maatte jeg gaa hjem med Mina. Og Minas bedstemor var
svært søt, det var hun, og Horten var vist en pen by, og der
var vist mange snilde mennesker der, det tror jeg gjerne; men
jeg syntes det var fælt at være der, jeg. Jeg brydde mig
ikke om dukkestuen med de røde gardiner eller nogen ting,
skjønt det var den nydeligste dukkestue jeg har set i mit liv,
med to smaa gyngestoler med smaa broderte puter i stuen, og
smaa puddingformer og dørslag paa væggene i kjøkkenet.
Men Minas bedstemor telegraferte til mor til Drøbak at jeg
var i god behold paa Horten; og om aftenen sent kom der
telegram fra mor fra Kristiania, at jeg maatte faa laane
reisepenger hos Minas bedstemor, og at jeg tidlig næste morgen
skulde reise med et litet dampskib indover fjorden.
Altid kommer jeg op i saa meget rart; ja, for jeg har
rigtignok aldrig hørt om nogen liten pike som blev agterutseilet slik
som jeg paa Hortens brygge. Minas bedstemor vilde at jeg
skulde bli der nogen dage, og vilde telegrafere til mor og spørre
om jeg fik lov; men det vilde jeg ikke; for jeg længtes saa
efter mor. Om natten hadde jeg ligget saa længe vaaken, og
da syntes jeg saa tydelig jeg følte paa mig at jeg vist aldrig
fik se mor igjen mere. Derfor vilde jeg ikke paa nogen maate
bli igjen.
Der sat jeg da i graalysningen næste morgen paa et fugtig
dæk ombord i et litet dampskib, med to store poser med kake.
Mina stod paa bryggen og viftet og gjespet; for klokken
var ikke mere end fem om morgenen.
Jeg frøs og spiste op kake efter kake og gruet for hvad
mor vilde si naar jeg kom frem. Jo, dette var rigtignok en
anden ankomst til Kristiania end jeg hadde tænkt.
Der var ikke andre passagerer ombord end jeg og en stor
hund, som stod i baand med adressen paa ryggen. Og den
hadde jeg ikke stor moro av heller, for den glefset efter mig
da jeg klappet den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
