Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
endnu, og madam Spenotti stod med et straalende ansigt i
brandgul kjole i kjøkkenet og laget mat.
Hele tiden gik Marietta med tindrende øine og hvisket:
„Vi skal ha pudding — vi skal ha pudding."
Saa visste vi ikke hvad vi skulde foreta os.
„Skal vi leke sidsten?" spurte Marietta.
„Nai," sa Martin borte ved ovnen. Og det holdt jeg med
ham i, for det hadde ikke været greit at leke sidsten i det
bitte lille kammer og i den umaadelige varme.
„Skal vi klæ ut apekatten da?" foreslog Marietta igjen.
Aa — ja det var moro!
Han gren litt og vilde ikke, men det brydde ikke Marietta
sig det grand om. Og saa fik han en gammel rød fløiels kjole
paa sig, og hat med en pjusket, hvit fjær, som han hadde brukt
den tid Spenotti spilte paa lirekasse og viste ham frem.
Og Marietta satte ham op paa hodet til Martin Larsen, og
Martin fegtet med armene i luften og ropte:
„Nai, nai, nai!"
Aa, hvor vi lo! Det var umaadelig gildt at være i selskap
hos Spenotti!
Der kom madam Spenotti med puddingen. Marietta hoppet
paa ett ben og skrek av glæde, og apekatten satte sig i sin
røde fløielsdragt midt paa bordet.
„Værsaagod," sa madam Spenotti, „spise podding godt
allesammen — meget gode podding, som vi bruke i Italia."
Der var vist meget rart i den puddingen, kan dere tro.
Jeg tænkte hele tiden: Hvad er det jeg spiser. Men den
var ikke værst heller, forresten. Der var rosiner og flesk i
den, tror jeg.
Da Spenotti endda ikke var kommet hjem, gjemte madam
Spenotti pudding til ham. Tænk, saa satte hun den mellem to
tallerkener midt oppe i sengen under dynen!
„Den holde sig god og varm i sengen," sa madam Spenotti.
Saa lekte vi igjen med apekatten og ertet Martin Larsen,
og madam Spenotti sang italiensk og trampet takten.
Endelig kom Spenotti, blid og straalende, og før madam
Spenotti kunde hindre det, satte han sig midt oppe i sengen.
Kratsch — kratsch — sa det under ham.
Tænk, saa hadde han sat sig midt op i puddingen!
Madam Spenotti skrek i vilden sky, og Marietta skrek saa
apekatten forfærdet flygtet bort paa lirekassen.
„Meget sørgelig, meget sørgelig," sa Spenotti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
